Sådan vælger du!

– mellem alle dine mange, mange passioner og projekter

Nogle gange tænker jeg, at jeg bliver nødt til at blive 3-400 år for at NÅ alle de spændende ting, jeg gerne vil!

Efter en noget langstrakt periode med erkendelsen af, at det bliver jeg sgu nok ikke (altså 3-400 år), begyndte jeg at spekulere på, hvad jeg SÅ gør.

Får du også følelsen af at blive overvældet, nærmest handlingslammet, fordi der er så meget, du gerne vil lave?

Den gode nyhed er, at du ikke er alene … den endnu bedre nyhed er, at denne blog vil komme med forslag til, hvordan du vælger imellem alle de fede ting, du gerne vil lægge din tid, energi og kærlighed i.

Alt, du skal gøre, er at følge med her … : )

Et minusstykke hjælper dig til ro. Lidt simpel matematik kan hjælpe dig med at slå koldt vand i blodet her i opstarten.

Mit eksempel: I skrivende stund er jeg 42 år. Jeg går benhårdt efter at blive mindst 90. Det vil sige, at jeg har 48 år til at lave alle mulige sjove projekter .. mindst.

Hey! Det kan man da arbejde med ; ) Så er der jo tid til masser af projekter og faser.

Hvad er dit regnestykke? Det giver ro på, og nu kan vi gå rigtigt i gang.

Acceptér ventetid. Okay. Men ideerne står i kø NU. Hvad gør vi?
Vi accepterer, at der nødvendigvis må være ventetid på det meste af dét, vi gerne vil.

“Det gider jeg ikke!”, råber du måske ad skærmen? Men det bliver vi bare nødt til, fordi vi af gode grunde ikke kan lave alting på én gang. MEN! Du kan lave mange ting lige efter hinanden ; ) Du skal bare acceptere ventetiden.

Få overblik og prioritér. Åh gud nej, det er jo det, der er det svære ved at være multipassioneret! Nemlig. Men vi bliver nødt til at have overblikket, før vi kan skære ned og sætte på venteliste.

Here we go.

  • Tag din passionsbog / notesbog / pc / whatever – og notér det, du gerne vil arbejde med lige nu. Alt det, der stædigt banker på og gør dig begejstret, når du tænker på det. Skriv listen med det samme – jeg venter her ; )

Nyd eventuelt DR’s legendariske pausefisk, imens du tænker og skriver ned.

  • Velkommen tilbage. Nu tager du listen med alle dine projekter og drømme, og så kategoriserer du dem. Kategorierne kan for eksempel være:

    • NU! Dem vil jeg arbejde med nu!
    • Dem vil jeg lave i en weekend eller ferie
    • Dem kan jeg godt vente med. Jeg gider egentlig ikke vente, men jeg kan godt se, at damen har ret i, at jeg ikke kan lave det hele på én gang ; )

Find selv på kategorierne. Det vigtige er bare, at du gør det.

  • Tag nu et realistisk kig på en typisk uge. Hvor mange grønne områder har du? (Oversat: Hvor mange lommer af tid har du til dig selv?) Og hvor mange timer giver dét? Hvad med weekender og ferier – er der tid der?

  • Tag nu dit overblik med dine grønne områder. Hvad er realistisk? Hvor mange af dine “kæft det haster, dem vil jeg arbejde på NU”-projekter kan du egentlig overskue i din hverdag? Og vær ærlig her! (Jeg taler af erfaring. Jeg jubeloptimist var ved at knække halsen på at være urealistisk og ville for meget i hverdagene.)

  • Hvor mange projekter kan du overskue på én gang? Ja, det afhænger af, hvor store de er, om de kan køre sideløbende med hinanden, og hvor mange grønne områder, du har til rådighed. Pt. har jeg fire store projekter på én gang. Dem vender vi lige tilbage til.

  • Kig på dine weekender/ferier/orlov-tider. Hvor meget kan vente til disse perioder?

Det er tid til handling!

En lille handling er bedre end ingen handling. Okay. Du har tiden, du er bare KLAR … og alligevel kan du føle dig overvældet. Afhængig af projektets omfang, naturligvis. Her må du love mig at huske på, at selv den mindste handling er en handling! Selv hvis du kun er i gang i 30 minutter, er det en halv time mere end ingenting. Du er i gang og arbejder på noget, der gør dig GLAD.

Det er okay at droppe projekter igen! Husk på, at for mange af os er det selve idéfasen, der får hjertet til at synge. Det er ikke at gøre det i virkeligheden. Lov mig, at du i det mindste starter idefasen på alle de projekter, du brænder for. Kun ved at begynde, ved du, om de bør fortsætte eller ej. Med “starte” mener jeg – visualisér – tænk over dem – undersøg – vær nysgerrig – mærk efter, bliver du glad af det her?

Og kommer du til erkendelsen af, at det bare var sjovt at lege med ideen, så var det bare dét, du skulle; lege med ideen. Mange af mine grønne områder går med at lege med ideer, uden at producere noget som helst. Jeg synes bare, det er sjovt at forestille mig alt muligt, jeg kunne gøre (hvis jeg blev 3-400 år gammel).

Det er helt typisk for multipassionerede, at vi kan have det så sjovt med at forestille os alt muligt uden partout at skulle i banken og låne penge til det næste store projekt.

Lige for tiden er jeg fuldstændig besat af at rydde op i skuffer og skabe med Konmari-metoden (Kære Gud, please lad lige præcis denne besættelse vare så længe, at jeg når hele huset igennem).
Og fordi jeg er mig, så gik der ikke mere end 5 minutter, før jeg undersøgte, hvordan man blev uddannet Konmari-konsulent! (
“Man ku’ jo også …”)

Og nej, jeg skal ikke være Konmari-oprydningskonsulent. Men jeg SKULLE undersøge det! : )

Men ved du hvad? Det var også en handling. Jeg fik nok information til at kunne tage stilling til, om den uddannelse var noget, jeg ville bruge tid, energi og penge på – og hvad jeg ville bruge den til bagefter.

-> Find i øvrigt serien Tidying Up på Netflix eller se hendes hjemmeside her! <-

Før jeg vidste, at jeg er multipassioneret, sprang jeg på de fleste af mine ideer og projekter i virkeligheden. Nu er jeg blevet bedre til at visualisere, hvordan det mon ville være i virkeligheden og spørge mig selv, hvor længe jeg tror, denne Hallelujah-cyklus vil vare – og hvad vurderer jeg vil ske, når begejstringen har lagt sig (nogle projekter bliver jo rent faktisk til ting, jeg gør i mit liv – i virkeligheden!).

Og så hurtigt tilbage til mine fire store projekter, som lige nu kører sideløbende.
1. Forberedelser til min datters konfirmationsfest: Kører on/off i hverdage og weekender. Vi holder festen hjemme, og der er 1.000 småting …!
2. Konmari-oprydning: I weekender
3. Spise sundere: Ja, altså, det er jo (i teorien) til hvert måltid, hver dag : )
4. Bloggen her: Ideer i hverdagen, skrivning i weekenderne, når der er ro

Sideløbende passer jeg mit job, går til kor og laver alle mulige andre, faste ting, det er klart. Jeg skriver i min Passionsbog mange gange om ugen, for ideerne holder aldrig op, bare fordi jeg har prioriteret mine projekter. Hvor længe lige præcis disse fire projekter kører, vil tiden vise. Det plejer ikke at vare så længe, og det er okay. Så prioriterer jeg bare om. Men jeg skal prioritere!

Det har i hvert fald givet mig RO at acceptere, at andre projekter gerne må vente – det må de altså godt! – og jeg ønsker af hele mit hjerte, at du også kan hjælpe dig selv med at blive mindre forvirret og mere rolig, når du aktivt træffer valg og prioriterer.

God fornøjelse!

Kærlig hilsen
Lone

Fysisk rum til dine projekter og passioner

Hvor lang tid går der, fra du tænker “nu gad jeg godt bruge tid på projekt xx” – og til du er i gang?

Forhåbentlig ikke lang tid. For energien er der, og du kan mærke inspirationen og lysten til at fordybe dig.

MEN! Afhængig af, hvad projektet eller passionen er, så kan der være en del forberedelsestid, hvor du finder alting frem, lige får ryddet stuebordet og måske får gennet børnene ud i haven, så der er RO! Og så kan der enten ske det, at tiden, du havde til rådighed, forsvinder for hurtigt – eller at du faktisk aldrig går i gang med at finde tingene frem, fordi det er så mega besværligt … Og det er da virkelig en skam, når nu vores projekter er det, der giver os god energi!

Det gode er, at vi heldigvis kan speede op, så vi hurtigere er i gang med alt det sjove ; )

Jeg har fx læst om en, der har lavet et malehjørne i stuen, så hun hurtigt kan finde alting frem, når lysten til at male opstår.

Eller folk der har rulleborde fyldt med alt det, de skal bruge til hurtigt at komme i gang med deres passioner, eller dem, der har mapper med info, de har samlet om deres yndlingsemner etc.

Pointen er, at vi ikke skal bruge tiden – vores sparsomme tid! – på at finde ting frem. Det skal bare være nemt. Det er NU, vi må være lidt mere strukturerede … for vores egen skyld og passionernes skyld!

Når du laver fysisk rum til dine passioner, sker der også en anden meget vigtig ting; du giver dine passioner respekt. Du respekterer dig selv og dine behov for at arbejde med dine projekter, og hvor glad det gør dig. Hvis du bor sammen med nogen, viser du også dem, at det her er vigtigt for dig, så det skal have lov at fylde. Også fysisk!

(Jeg er i øvrigt også af den klare overbevisning, at alle mænd, der siger, de vil have et værksted, de skal have det, hvis det overhovedet er muligt!)

En dag kiggede jeg rundt i vores hjem og tænkte – det er sgu da lige godt utroligt! Børnene har begge eget værelse, min mand har et kæmpe værksted og lydstudie … hvor er MIT helle? Jeg havde ikke skænket det en tanke før, for godt nok kender jeg til mødre, der har et syrum – men jeg syr ikke – og mange har bare et kontor, som de deler.

Men jeg kender ingen, der har “eget værelse” som voksen (og hvis jeg gør, har jeg glemt det!)  Altså uden tema – sy/male etc. – bare eget værelse. Jeg tog alene på café eller ud til vandet, når jeg ville idéudvikle eller skrive. Men derhjemme havde jeg kun fællesarealer at boltre mig på. Og der er altid larm og afbrydelser! Jeg har brug for at være alene en gang i mellem – ligesom jeg forestiller mig, at mange andre også har (?).

Og dér opstod så ideen til Mors Hule. Vi har et lille, snørklet rum på 1. salen, som nu er blevet for lille at bruge som værelse til ungerne, fordi væggene er skrå, og det er så upraktisk indrettet, at der ikke er plads til en seng pga. to små hyggekroge. Til gengæld stod det frit … så jeg sagde “det snupper jeg!” Og indrettede min skrive-tænke-slappe af-hænge ting på væggene-hule. Det er MIT fristed. Og jeg lukker for det meste døren.

Hvis du endnu ikke har dit eget fristed, og du kan mærke, at det vil gøre dig godt at have et, så er mit eneste råd: Få et! Kniber det med pladsen, så vær kreativ. Lidt er bedre end ingenting. Lav regler, som er til at forstå. Mors Hule har følgende regler: Man skal banke på – og man må ikke bruge hulen uden at få lov. For den er MIN!

Selvom der fysisk ikke er højt til loftet, så er det dét rum i huset, hvor der for mig er højest til loftet! Her er plads til ideer, og væggene er snart helt gennemhullede, fordi jeg hænger alt muligt op, som jeg er lige pt. er interesseret i … og så piller jeg det ned igen, når interessen er dampet af. Og det næste, jeg hænger op, ja der passer hullerne aldrig : )

Har du ikke mulighed for at have et helt rum, så hav en rullevogn eller et skab med alle dine ting, så de er nemme at finde frem – og pakke væk igen. Det afhænger naturligvis af, hvad dine passioner er.

Jeg elsker (som i ELSKER!) kontorting. Det er vel nærmest en besættelse! Jeg bruger alt, alt for mange penge på kontorartikler (skriveredskaber, post-its, farvet papir, notesbøger etc.), men jeg elsker det bare! Det gode er, at jeg har et chatol med mange små skuffer i, så derfor kan jeg holde styr på det hele. I Hulen. Som er MIN.

Jeg ønsker for dig, at du også finder fysisk rum til dine passioner og projekter. Det fortjener DE, og det fortjener DU!

Kærlig hilsen
Lone

Ti lige stille og tæl til 10! (Brug Passionsbogen)

Balladen ved at være multipassioneret er bl.a., at vi netop bliver så passionerede, at vi ofte blabrer op om vores nyeste fede idé. Med overvældende begejstring har jeg mange gange proklameret, at NU er det det her, jeg vil! Næste gang jeg møder dem, jeg overbeviste, spørger de typisk (som man jo gør) “hvordan går det så med xx?”, og jeg skal så lige finde en forklaring på, hvorfor jeg ikke skulle xx alligevel (naturligvis uden at fortælle om de 10 andre fede ideer, jeg troede, jeg skulle i mellemtiden).
Fordi med aller største sansynlighed kan de ikke sætte sig ind i, hvordan det er, når ens hjerne spytter ideer ud, og munden heller ikke er kendt for at stå stille …

Om det er ting, jeg synes, vi skulle lave på huset (“Ja, og så vil vi lave en tagterrasse..”), om det er ting, jeg gik til i 5 minutter (yoga, dans, kvindenetværk etc.), eller virksomheder jeg ville åbne. Og den sidste her dvæler vi lige ved.

Jeg har talt op. På 8 måneder har jeg åbnet (hold fast) 19 virksomheder … inde i mit hovede. N-i-t-t-e-n! Og hvordan ved jeg så det? Fordi jeg har skrevet dem ned.

Og det er hele humlen ved denne blog: Skriv ned i stedet for at ævle løs! Træn dig selv i at tie stille, for hvis du er ligesom mig, så har du oplevet nok gange, at folk holder op med at tage dine ideer seriøst. “Nå, jeg troede, du ville være selvstændig igen” … “Nej, det øh er jeg gået fra igen, fordi øh …”.
Det er sgu bare no fun, når det sker igen og igen.

Barbara Sher har skrevet en helt fantastisk bog for os multipassionerede. Hun kalder os for Scanners, og bogen hedder Refuse to Choose. I den giver hun os et værktøj, som hun kalder “The Scanner Daybook”. Jeg kalder min for Passionsbogen. Du kan kalde din lige, hvad du vil : )

Ideen med Passionsbogen er, at her er plads til alle dine crazy ideer og passioner. Her kan du dyrke dem, nyde dem og gemme dem, UDEN at du skal stå til ansvar for nogen som helst. Ikke engang dig selv! Når du får en idé, har du et frirum at lege med ideen i.

Køb en notesbog – gerne uden linjer (som jeg i hvert fald føler er begrænsende for kreativitet). Sher skriver, at den skal være fin, en af dem man næsten er bange for at skrive i, fordi den er så betydningsfuld (det gør jeg nu ikke, jeg køber dem i Tiger ; )

Brug begge sider når du skriver, det vil sige start på venstre side. Så er der god plads, hvilket er pointen: Ingen begrænsninger, bare plads til leg, drømme og frihed!

Skriv dato og tidspunkt i øverste venstre hjørne og skriv slut-tidspunktet i nederste højre hjørne – skriv eventuelt også, hvorfor du stoppede med at skrive – der kan ligge vigtige erkendelser i dette! Nogle gange står der “mad!” hos mig – det var spisetid – andre gange står der “done”; Jeg var simpelthen færdig med emnet. Slut. Ideen er blevet leget med, kælet for og trukket så langt, som jeg havde behov for. Nu skal jeg videre til noget andet.
Der kan stå alt muligt!

Før jeg læste Shers bog, havde jeg en notesbog til hver passion – i et forsøg på at strukturere alle ideerne.
Det gav en del udfordringer, fordi nogle gange var ideen enten bare et par linjer lang, eller også varede min interesse kun kortvarigt.
Men det mest bøvlede var faktisk, når jeg skulle et eller andet sted hen, hvor jeg ville få tid til at skrive lidt (et grønt område) … så skulle jeg have alle de aktive notesbøger med, fordi jeg ikke anede hvilken en af dem, jeg ville få lyst til at dykke ned i. Eller om der opstod en helt ny idé!
Det er vi ude over, hvis vi accepterer, at ideerne står hulter til bulter i Passionsbogen. Du kan finde dine projekter igen, hvis du giver dem farvekoder og sætter de der små index-klistermærker på siderne.

Jeg har netop bladret mine passionsbøger igennem (ja, de bliver jo fyldt op, så jeg har flere efterhånden!). I mine er der nogle gennemgående temaer:
– Alle mulige ideer til musik
– Drømmerejser
– Virksomhedsideer
– Ideer til mit arbejde (som endnu ikke tåler dagens lys arbejde)
– Hvordan jeg strukturerer hverdagen (apropos tid!)
– Resten er alt muligt, stort og småt, uden for kategori : )

Nogle af ideerne bliver til virkelighed, andre gør ikke. Og det er helt okay! I mellemtiden kan jeg glæde mig over alle dem, jeg har skånet for at skulle tage mine mere eller mindre gennemtænkte projekter seriøst!

Hvad mon der kommer til at stå i din passionsbog? : )

Kærlig hilsen
Lone

Skab grønne oaser af tid til dine passioner

TID er enhver multipassionerets fjende nummer ét!

Kort tid efter jeg havde fundet ud af, at jeg er multipassioneret, blev jeg fuldstændig overvældet. Fordi nu gav jeg den gazzz med alle mine ideer og projekter. På én gang! Det måtte jeg jo godt – jeg er jo multipassioneret! Der gik ikke mange dage, før jeg blev komplet overvældet, for der var naturligvis ikke TID til det hele. (Duh!)

Nu ved jeg af gode grunde ikke, hvordan dit liv er strikket sammen, men jeg har fuldtidsjob, to skolebørn, en mand, en hund, et stort gammelt hus med have – og så går jeg til kor om tirsdagen : ) Vores søn går til trommer, og vores datter er rulleskøjteløber på et plan, der kræver rigtig mange køreture og rejser. Det er the basics. Så kommer alt det andet oveni.

Hvordan skulle jeg nogensinde nå at hygge mig med alle mine projekter?!

Så jeg besluttede mig for, at NU ville jeg KUN koncentrere mig om alle de andres ting og sager, mit job og det allermest nødvendige. Som for eksempel kor : )

Men der gik ikke mange dage, før jeg mærkede, at det var helt, helt forkert. Det er stik imod min natur. Jeg bliver nødt til at have gang i noget ved siden af for at kunne trække vejret frit!

Men jeg blev også nødt til at finde ud af, HVORDAN jeg skulle gøre. For det her – det var uholdbart.

Det første, jeg gjorde, var at gennemgå en typisk uge og så se, hvor jeg kunne lægge tid ind til mig selv. De tidslommer kalder jeg for grønne områder. For det er MIN tid, og kun min, og der kan jeg lave det, jeg nu har gang i. Som nu for eksempel at skrive denne blog : )

Vores uger er ikke altid ens, så derfor lægger jeg de grønne områder ind på ny i kalenderen hver uge. Typisk er det, når min datter er til rulletræning, når vi (en sjælden gang) har en friweekend, når jeg befinder mig på vej i tog til en veninde, eller – som lige nu – er i Berlin, fordi min datter er til rulleskøjtetræning i nogle dage.

I begyndelsen lagde jeg i min iver også grønne områder ind på almindelige hverdagsaftener, men jeg måtte hurtigt sande, at det simpelthen er urealistisk rent energimæssigt. Men måske er det anderledes for dig?

You live, you learn, og det er præcis hvad jeg ønsker for dig; at du finder præcis den måde, og de tidslommer, der passer til dit liv lige nu. (Om et år er det måske anderledes, og så laver vi det bare om!)

Og jeg kan godt vente på et grønt område efterhånden. Selv hvis jeg ved, at der er hamrende travlt på alle fronter, og der er halvanden uge til næste tidslomme – så kan jeg godt vente. Fordi jeg FÅR jo tid til at nulre med mine passioner! (Nu er jeg et meget utålmodigt menneske, så jeg har brug for at understrege denne pointe – sådan nogen som os kan GODT lære at vente på mig-tid!)

Og hvad laver jeg så i mine grønne områder?

Dét, jeg har lyst til dén dag! Det er ikke altid, jeg ved det, før jeg er midt i dem.

Nogle gange skriver jeg. Nogle gange samler jeg ting sammen til at deltage i et marked. Nogle gange tager jeg i biffen og ser en smal film (altså, ikke en smalfilm …), nogle gange går jeg i studiet og indsynger et eller andet (min mand har et lydstudie, hvor heldig er jeg lige?!) – og nogle gange idéudvikler jeg. Det gør jeg ret tit, faktisk. En dag tog min mand og ungerne i biffen, der opstod et grønt område, og jeg gad ikke ordne vasketøj ; )

Nå, hvad skulle jeg så, bum bum. Så fik jeg dén idé at åbne en café. En temacafé. Jeg udviklede et helt koncept omkring den her café med menukort, skiltning, indretning, personaletøj, the works, jeg lavede en marketingplan, og jeg læste sågar op på lovgivningen på området. Efter nogle timer var jeg færdig. Der lå en komplet forretningsplan på en café foran mig. Og så .. var jeg færdig med dén idé.

Ser du, det var idéudviklingen, der var det sjove! Jeg er ikke interesseret i at arbejde 100 timer om ugen for at banke en café op fra bunden og derefter vedligeholde og drifte (gys!). – Hvornår skulle jeg så se min familie og arbejde på alle de andre sjove projekter?! Jeg synes bare, det var sjovt at udtænke konceptet. Sådan er jeg åbenbart strikket sammen.

Uanset hvad jeg laver i mine grønne områder, er fællesnævneren, at jeg kommer i flow. Noget, der er usædvanligt efterhånden, fordi vi altid bliver afbrudt – eller afbryder os selv (det gælder i hvert fald mig?).

Jeg foretrækker til enhver tid grønne områder fremfor to-do lister, også selvom jeg har en lang liste af ting, jeg gerne vil hygge mig med, “når jeg får tid”.
FORDI! Som multipassionerede har vi en tendens til at skrive to-do lister, og på onsdag gør jeg det og det, men når det bliver onsdag, så gør jeg præcis det, jeg har lyst til: Hvis jeg har lyst til det, der står på min to-do, så gør jeg det med 200 km passion i timen. Og hvis ikke, så gør jeg bare noget andet, som jeg har lyst til. Vi er generelt mindre gode til at gøre noget af pligt. Vi foretrækker til enhver tid at gøre ting drevet af nysgerrighed, meget mere end at følge planer, kalendere eller to-do lister.

Jeg ønsker for dig, at du også skaber grønne områder i dit liv på præcis den måde, der passer til dig, så du TAGER mig-tid og dyrker dine passioner – i flow!

Kærlig hilsen
Lone