Fysisk rum til dine projekter og passioner

Hvor lang tid går der, fra du tænker “nu gad jeg godt bruge tid på projekt xx” – og til du er i gang?

Forhåbentlig ikke lang tid. For energien er der, og du kan mærke inspirationen og lysten til at fordybe dig.

MEN! Afhængig af, hvad projektet eller passionen er, så kan der være en del forberedelsestid, hvor du finder alting frem, lige får ryddet stuebordet og måske får gennet børnene ud i haven, så der er RO! Og så kan der enten ske det, at tiden, du havde til rådighed, forsvinder for hurtigt – eller at du faktisk aldrig går i gang med at finde tingene frem, fordi det er så mega besværligt … Og det er da virkelig en skam, når nu vores projekter er det, der giver os god energi!

Det gode er, at vi heldigvis kan speede op, så vi hurtigere er i gang med alt det sjove ; )

Jeg har fx læst om en, der har lavet et malehjørne i stuen, så hun hurtigt kan finde alting frem, når lysten til at male opstår.

Eller folk der har rulleborde fyldt med alt det, de skal bruge til hurtigt at komme i gang med deres passioner, eller dem, der har mapper med info, de har samlet om deres yndlingsemner etc.

Pointen er, at vi ikke skal bruge tiden – vores sparsomme tid! – på at finde ting frem. Det skal bare være nemt. Det er NU, vi må være lidt mere strukturerede … for vores egen skyld og passionernes skyld!

Når du laver fysisk rum til dine passioner, sker der også en anden meget vigtig ting; du giver dine passioner respekt. Du respekterer dig selv og dine behov for at arbejde med dine projekter, og hvor glad det gør dig. Hvis du bor sammen med nogen, viser du også dem, at det her er vigtigt for dig, så det skal have lov at fylde. Også fysisk!

(Jeg er i øvrigt også af den klare overbevisning, at alle mænd, der siger, de vil have et værksted, de skal have det, hvis det overhovedet er muligt!)

En dag kiggede jeg rundt i vores hjem og tænkte – det er sgu da lige godt utroligt! Børnene har begge eget værelse, min mand har et kæmpe værksted og lydstudie … hvor er MIT helle? Jeg havde ikke skænket det en tanke før, for godt nok kender jeg til mødre, der har et syrum – men jeg syr ikke – og mange har bare et kontor, som de deler.

Men jeg kender ingen, der har “eget værelse” som voksen (og hvis jeg gør, har jeg glemt det!)  Altså uden tema – sy/male etc. – bare eget værelse. Jeg tog alene på café eller ud til vandet, når jeg ville idéudvikle eller skrive. Men derhjemme havde jeg kun fællesarealer at boltre mig på. Og der er altid larm og afbrydelser! Jeg har brug for at være alene en gang i mellem – ligesom jeg forestiller mig, at mange andre også har (?).

Og dér opstod så ideen til Mors Hule. Vi har et lille, snørklet rum på 1. salen, som nu er blevet for lille at bruge som værelse til ungerne, fordi væggene er skrå, og det er så upraktisk indrettet, at der ikke er plads til en seng pga. to små hyggekroge. Til gengæld stod det frit … så jeg sagde “det snupper jeg!” Og indrettede min skrive-tænke-slappe af-hænge ting på væggene-hule. Det er MIT fristed. Og jeg lukker for det meste døren.

Hvis du endnu ikke har dit eget fristed, og du kan mærke, at det vil gøre dig godt at have et, så er mit eneste råd: Få et! Kniber det med pladsen, så vær kreativ. Lidt er bedre end ingenting. Lav regler, som er til at forstå. Mors Hule har følgende regler: Man skal banke på – og man må ikke bruge hulen uden at få lov. For den er MIN!

Selvom der fysisk ikke er højt til loftet, så er det dét rum i huset, hvor der for mig er højest til loftet! Her er plads til ideer, og væggene er snart helt gennemhullede, fordi jeg hænger alt muligt op, som jeg er lige pt. er interesseret i … og så piller jeg det ned igen, når interessen er dampet af. Og det næste, jeg hænger op, ja der passer hullerne aldrig : )

Har du ikke mulighed for at have et helt rum, så hav en rullevogn eller et skab med alle dine ting, så de er nemme at finde frem – og pakke væk igen. Det afhænger naturligvis af, hvad dine passioner er.

Jeg elsker (som i ELSKER!) kontorting. Det er vel nærmest en besættelse! Jeg bruger alt, alt for mange penge på kontorartikler (skriveredskaber, post-its, farvet papir, notesbøger etc.), men jeg elsker det bare! Det gode er, at jeg har et chatol med mange små skuffer i, så derfor kan jeg holde styr på det hele. I Hulen. Som er MIN.

Jeg ønsker for dig, at du også finder fysisk rum til dine passioner og projekter. Det fortjener DE, og det fortjener DU!

Kærlig hilsen
Lone

“Jeg hedder Lone, og jeg er multipassioneret”

Jeg tror sgu, jeg er født med en ja-hat på. Jeg bliver så begejstret og roder mig ud i alt muligt. Mange, mange gange har jeg måttet lave en liste over alt det, jeg har gang i, og så skære nogle ting fra, fordi jeg ikke kan nå dem eller rumme dem. For jeg gider nemlig kun gøre noget, hvis det bliver gjort ordentligt!

Som barn gik jeg igennem årene til springgymnastik, fodbold, stort set alle former for dans, klaver, tværfløjte, violin, tennis, taekwondo, ridning, spejder, cirkus, gospel, solosang … og sikkert nogle flere ting, som jeg har glemt.

Det var da skide nuttet, at ungen var nysgerrig og ville prøve nogle ting af. Og mine forældre gav mig heldigvis lov.

Jeg var lige begejstret, hver gang jeg begyndte på noget nyt. Nogle af tingene holdt ved i flere år, men de fleste aktiviteter gik jeg til i ret kort tid. For – så havde jeg prøvet dét.

Som voksen har jeg lavet samme nummer, bare med jobs. Siden jeg blev færdiguddannet, har jeg været tekstforfatter, tv-oversætter, marketingkoordinator, vægtkonsulent, arbejdet i tv-branchen, været konferencevært, kursusudvikler og personlig assistent/forretningsfører. Og været på barsel to gange. På 12 år.

Men, når man er på den anden side af 40, er det bare ikke så nuttet mere. Hvornår bliver jeg voksen? Hvornår falder jeg til ro? 

Hvad fanden skal jeg være, når jeg bliver stor?!

I 2017 var jeg til 25 års jubilæum med min 9. klasse. Da vi nåede til runden om, hvad der var sket, siden vi sidst mødtes 5 år før, følte jeg simpelthen SKAM over, at jeg havde haft adskillige jobs på kun 5 år. Som om, der var noget i vejen med mig. De fleste havde samme jobs som for 5 år siden, nogle enkelte havde skiftet job én gang. Men ikke mig.

I starten af min ”karriere” var det meget charmerende at skifte job, så jeg lige kunne finde ud af, hvad det var, jeg skulle lave resten af mit liv. Men jeg blev ved med at skifte, og hver gang gik jeg ind i jobbet med 110% begejstring og vilje, og NU har jeg fundet rette hylde. Indtil der gik lidt tid. Så kunne jeg godt finde ud af dét, så havde jeg prøvet dét, og så begyndte jeg at lede efter nye udfordringer.

Jeg begyndte at tænke, at jeg er sgu da ikke normal! Hvad er MIN passion? Jeg lånte en bog på biblioteket om at finde sin passion. Men lige meget, hvor meget jeg prøvede, kunne jeg ikke finde denne ene, altoverskyggende passion. Eller bare 2 eller 3 passioner. Fordi næste gang jeg tog biblo-bogen og mit arbejdspapir op, så var det nogle nye passioner, der dukkede op. De skiftede, ligesom vinden den blæser! Jeg afleverede bogen før tid og opgav at finde MIN passion. Jeg blev faktisk ret nedtrykt over det og følte mig simpelthen så forkert.

Nogle uger efter skolejubilæet hørte jeg en amerikansk podcast, og gæsten i podcasten fortalte, at hendes CV så ud, som om det tilhørte 6 forskellige personer (!), og at de ting, hun havde lavet, ikke gav mening for andre, men for hende var der en klar rød tråd, som bragte hende frem til det, hun lavede i dag.

Da jeg hørte dét, råbte jeg højt: ”Det er ligesom mig!” (der var muligvis en enkelt glædeståre). Dér faldt brikkerne på plads for mig, og jeg kunne begynde min søgen. Jeg kom i tanke om at til 25 års jubilæet, sagde en af de andre, da vi krammede farvel, at han havde det ligesom mig. Han var også rastløs. Men jeg registrerede det først rigtigt flere uger senere. Det gjorde godt. Jeg følte mig ikke alene. Nu var der i hvert fald både en af mine gamle klassekammerater og en dame i USA, der havde det ligesom mig. Så var vi tre.

Det skulle vise sig, at der findes tusinde og atter tusindvis af mennesker, der har det som os. Og nu kom der benævnelser på. Jeg begyndte at finde ord, jeg kunne google! Scanner, multi-potentioalite, multi passionate, rennaissance soul …

Og DER faldt det hele på plads! Jeg kunne ikke finde min ene passion i verden, fordi jeg ikke har én. Jeg har mange! Og de skifter, fader ud, kommer tilbage – alt efter dagsformen.

Og det er helt okay! Jeg er helt okay! Du er okay! Vi er mange, der har det sådan.

Vi er multipassionerede. Nysgerrige. Vi er hurtige til at lære nyt. Vi vil lære nyt. Vi keder os hurtigt. Vi vil ÆDE nye projekter til morgenmad. Vi er i bevægelse. Vi bliver super begejstrede. Vi er ikke til at stoppe, når vores drive tager over.

Vi er præcis det modsatte af, hvad der er smart at være i mange brancher, det vil sige specialister, der er 100-meter-mestre i én niche. Det er vi ikke. Og bliver det aldrig.

Til gengæld kan vi mange ting – er generalister. Når vi bliver hooket på et emne, så går vi ALL IN. Graver os ned i emnet. Tager et job i en helt ny branche, lærer hvad vi kan der, indtil det bliver for trivielt, og vi mestrer det – så skal vi videre.

Sådan er det at være os. At være multipassioneret. Nysgerrige på livet!

“OKAY, SÅDAN ER JEG OGSÅ! OG HVAD GØR JEG SÅ?”, spørger du måske.

Der er heldigvis rigtig mange gode værktøjer, som kan hjælpe os på vej.

Gode bøger, du roligt kan kaste dig over:

Refuse to Choose, Barbara Sher

How to be everything, Emilie Wapnick

Rennaissance Soul, Margaret Lobenstine

På bloggen skriver jeg om nogle af de værktøjer, jeg selv bruger. Der findes mange, mange andre, som du kan finde i de nævnte bøger og rundt omkring på nettet. Mine værktøjer er mest fra bøgerne, og som jeg har tilpasset til mig og mit liv. Andre er hjemmestrikkede : )

Jeg opfordrer dig til at tage det, du kan bruge og tilpasse det til dig eget liv. 

OG jeg opfordrer dig også til at kontakte mig, hvis du har en historie om, hvor du har mødt modstand på din sande natur som multipassioneret, eller at dele værktøjer du bruger i dit liv, eller hvad du nu synes kan være relevant for os andre, der er multipassionerede.

Lad os hjælpe hinanden – Leve de nysgerrige!

Kærlig hilsen
Lone