Fysisk rum til dine projekter og passioner

Hvor lang tid går der, fra du tænker “nu gad jeg godt bruge tid på projekt xx” – og til du er i gang?

Forhåbentlig ikke lang tid. For energien er der, og du kan mærke inspirationen og lysten til at fordybe dig.

MEN! Afhængig af, hvad projektet eller passionen er, så kan der være en del forberedelsestid, hvor du finder alting frem, lige får ryddet stuebordet og måske får gennet børnene ud i haven, så der er RO! Og så kan der enten ske det, at tiden, du havde til rådighed, forsvinder for hurtigt – eller at du faktisk aldrig går i gang med at finde tingene frem, fordi det er så mega besværligt … Og det er da virkelig en skam, når nu vores projekter er det, der giver os god energi!

Det gode er, at vi heldigvis kan speede op, så vi hurtigere er i gang med alt det sjove ; )

Jeg har fx læst om en, der har lavet et malehjørne i stuen, så hun hurtigt kan finde alting frem, når lysten til at male opstår.

Eller folk der har rulleborde fyldt med alt det, de skal bruge til hurtigt at komme i gang med deres passioner, eller dem, der har mapper med info, de har samlet om deres yndlingsemner etc.

Pointen er, at vi ikke skal bruge tiden – vores sparsomme tid! – på at finde ting frem. Det skal bare være nemt. Det er NU, vi må være lidt mere strukturerede … for vores egen skyld og passionernes skyld!

Når du laver fysisk rum til dine passioner, sker der også en anden meget vigtig ting; du giver dine passioner respekt. Du respekterer dig selv og dine behov for at arbejde med dine projekter, og hvor glad det gør dig. Hvis du bor sammen med nogen, viser du også dem, at det her er vigtigt for dig, så det skal have lov at fylde. Også fysisk!

(Jeg er i øvrigt også af den klare overbevisning, at alle mænd, der siger, de vil have et værksted, de skal have det, hvis det overhovedet er muligt!)

En dag kiggede jeg rundt i vores hjem og tænkte – det er sgu da lige godt utroligt! Børnene har begge eget værelse, min mand har et kæmpe værksted og lydstudie … hvor er MIT helle? Jeg havde ikke skænket det en tanke før, for godt nok kender jeg til mødre, der har et syrum – men jeg syr ikke – og mange har bare et kontor, som de deler.

Men jeg kender ingen, der har “eget værelse” som voksen (og hvis jeg gør, har jeg glemt det!)  Altså uden tema – sy/male etc. – bare eget værelse. Jeg tog alene på café eller ud til vandet, når jeg ville idéudvikle eller skrive. Men derhjemme havde jeg kun fællesarealer at boltre mig på. Og der er altid larm og afbrydelser! Jeg har brug for at være alene en gang i mellem – ligesom jeg forestiller mig, at mange andre også har (?).

Og dér opstod så ideen til Mors Hule. Vi har et lille, snørklet rum på 1. salen, som nu er blevet for lille at bruge som værelse til ungerne, fordi væggene er skrå, og det er så upraktisk indrettet, at der ikke er plads til en seng pga. to små hyggekroge. Til gengæld stod det frit … så jeg sagde “det snupper jeg!” Og indrettede min skrive-tænke-slappe af-hænge ting på væggene-hule. Det er MIT fristed. Og jeg lukker for det meste døren.

Hvis du endnu ikke har dit eget fristed, og du kan mærke, at det vil gøre dig godt at have et, så er mit eneste råd: Få et! Kniber det med pladsen, så vær kreativ. Lidt er bedre end ingenting. Lav regler, som er til at forstå. Mors Hule har følgende regler: Man skal banke på – og man må ikke bruge hulen uden at få lov. For den er MIN!

Selvom der fysisk ikke er højt til loftet, så er det dét rum i huset, hvor der for mig er højest til loftet! Her er plads til ideer, og væggene er snart helt gennemhullede, fordi jeg hænger alt muligt op, som jeg er lige pt. er interesseret i … og så piller jeg det ned igen, når interessen er dampet af. Og det næste, jeg hænger op, ja der passer hullerne aldrig : )

Har du ikke mulighed for at have et helt rum, så hav en rullevogn eller et skab med alle dine ting, så de er nemme at finde frem – og pakke væk igen. Det afhænger naturligvis af, hvad dine passioner er.

Jeg elsker (som i ELSKER!) kontorting. Det er vel nærmest en besættelse! Jeg bruger alt, alt for mange penge på kontorartikler (skriveredskaber, post-its, farvet papir, notesbøger etc.), men jeg elsker det bare! Det gode er, at jeg har et chatol med mange små skuffer i, så derfor kan jeg holde styr på det hele. I Hulen. Som er MIN.

Jeg ønsker for dig, at du også finder fysisk rum til dine passioner og projekter. Det fortjener DE, og det fortjener DU!

Kærlig hilsen
Lone

Ti lige stille og tæl til 10! (Brug Passionsbogen)

Balladen ved at være multipassioneret er bl.a., at vi netop bliver så passionerede, at vi ofte blabrer op om vores nyeste fede idé. Med overvældende begejstring har jeg mange gange proklameret, at NU er det det her, jeg vil! Næste gang jeg møder dem, jeg overbeviste, spørger de typisk (som man jo gør) “hvordan går det så med xx?”, og jeg skal så lige finde en forklaring på, hvorfor jeg ikke skulle xx alligevel (naturligvis uden at fortælle om de 10 andre fede ideer, jeg troede, jeg skulle i mellemtiden).
Fordi med aller største sansynlighed kan de ikke sætte sig ind i, hvordan det er, når ens hjerne spytter ideer ud, og munden heller ikke er kendt for at stå stille …

Om det er ting, jeg synes, vi skulle lave på huset (“Ja, og så vil vi lave en tagterrasse..”), om det er ting, jeg gik til i 5 minutter (yoga, dans, kvindenetværk etc.), eller virksomheder jeg ville åbne. Og den sidste her dvæler vi lige ved.

Jeg har talt op. På 8 måneder har jeg åbnet (hold fast) 19 virksomheder … inde i mit hovede. N-i-t-t-e-n! Og hvordan ved jeg så det? Fordi jeg har skrevet dem ned.

Og det er hele humlen ved denne blog: Skriv ned i stedet for at ævle løs! Træn dig selv i at tie stille, for hvis du er ligesom mig, så har du oplevet nok gange, at folk holder op med at tage dine ideer seriøst. “Nå, jeg troede, du ville være selvstændig igen” … “Nej, det øh er jeg gået fra igen, fordi øh …”.
Det er sgu bare no fun, når det sker igen og igen.

Barbara Sher har skrevet en helt fantastisk bog for os multipassionerede. Hun kalder os for Scanners, og bogen hedder Refuse to Choose. I den giver hun os et værktøj, som hun kalder “The Scanner Daybook”. Jeg kalder min for Passionsbogen. Du kan kalde din lige, hvad du vil : )

Ideen med Passionsbogen er, at her er plads til alle dine crazy ideer og passioner. Her kan du dyrke dem, nyde dem og gemme dem, UDEN at du skal stå til ansvar for nogen som helst. Ikke engang dig selv! Når du får en idé, har du et frirum at lege med ideen i.

Køb en notesbog – gerne uden linjer (som jeg i hvert fald føler er begrænsende for kreativitet). Sher skriver, at den skal være fin, en af dem man næsten er bange for at skrive i, fordi den er så betydningsfuld (det gør jeg nu ikke, jeg køber dem i Tiger ; )

Brug begge sider når du skriver, det vil sige start på venstre side. Så er der god plads, hvilket er pointen: Ingen begrænsninger, bare plads til leg, drømme og frihed!

Skriv dato og tidspunkt i øverste venstre hjørne og skriv slut-tidspunktet i nederste højre hjørne – skriv eventuelt også, hvorfor du stoppede med at skrive – der kan ligge vigtige erkendelser i dette! Nogle gange står der “mad!” hos mig – det var spisetid – andre gange står der “done”; Jeg var simpelthen færdig med emnet. Slut. Ideen er blevet leget med, kælet for og trukket så langt, som jeg havde behov for. Nu skal jeg videre til noget andet.
Der kan stå alt muligt!

Før jeg læste Shers bog, havde jeg en notesbog til hver passion – i et forsøg på at strukturere alle ideerne.
Det gav en del udfordringer, fordi nogle gange var ideen enten bare et par linjer lang, eller også varede min interesse kun kortvarigt.
Men det mest bøvlede var faktisk, når jeg skulle et eller andet sted hen, hvor jeg ville få tid til at skrive lidt (et grønt område) … så skulle jeg have alle de aktive notesbøger med, fordi jeg ikke anede hvilken en af dem, jeg ville få lyst til at dykke ned i. Eller om der opstod en helt ny idé!
Det er vi ude over, hvis vi accepterer, at ideerne står hulter til bulter i Passionsbogen. Du kan finde dine projekter igen, hvis du giver dem farvekoder og sætter de der små index-klistermærker på siderne.

Jeg har netop bladret mine passionsbøger igennem (ja, de bliver jo fyldt op, så jeg har flere efterhånden!). I mine er der nogle gennemgående temaer:
– Alle mulige ideer til musik
– Drømmerejser
– Virksomhedsideer
– Ideer til mit arbejde (som endnu ikke tåler dagens lys arbejde)
– Hvordan jeg strukturerer hverdagen (apropos tid!)
– Resten er alt muligt, stort og småt, uden for kategori : )

Nogle af ideerne bliver til virkelighed, andre gør ikke. Og det er helt okay! I mellemtiden kan jeg glæde mig over alle dem, jeg har skånet for at skulle tage mine mere eller mindre gennemtænkte projekter seriøst!

Hvad mon der kommer til at stå i din passionsbog? : )

Kærlig hilsen
Lone