– Interview med en ægte multipassionista
Spørger du, hvad Lise-Lotte Strøm ‘laver’, svarer hun (lige nu) bogholderi samt kurser i dans og blomsterdekorationer.
Hun ved godt, at hun kan være svær at afkode og sætte i bås, men det gør ikke noget, for som hun siger: “Jeg måler succes i glæde”!
Lise-Lotte Strøm er gift, har to voksne børn, bor i hus, har en bil og arbejder som bogholder på timebasis. Ja, hendes liv ligner umiddelbart de flestes.
Og så alligevel …
Mød Lise-Lotte, 57 år og multipassioneret. Hun er uddannet i kontoradministration og ledelse og senere også som advokatsekretær. Alt sammen discipliner, hvor man sidder ned og bruger hovedet.
Men nu har du jo forvildet dig ind på www.multipassioneret.dk, så her kommer det: Hun er også uddannet i adskillige dansestilarter, blomsterbinding og alt muligt andet kreativt.
Den store opdagelse
Lise-Lotte var lønmodtager i en del år. Da de første småbørns-år var vel overstået, begyndte hun dog at mærke en uro. – Sådan en ‘der må være noget mere’-følelse.
Skulle hun bare skifte job? Nej, det føltes som mere end dét.
Så hun gik freelance som cirka 40-årig som bogholder – men også som blomsterbinder. Hun mente, at hvis hun skulle prøve at stå på egne ben, skulle det være nu.
Og det gik fint et stykke tid. Men så kom uroen igen. Noget, der skulle vise sig at være et mønster.
Om at stoppe en succes
For et par år siden startede hun et dansehold, og første sæson kom der seks. Ikke nok til at det gav overskud, men Lise-Lotte var så glad for dem og for at danse, at det var en kæmpe succes for hende! Hun har hele tiden haft sit bogholderarbejde ved siden af, og derfor gjorde det ikke så ondt økonomisk.
Rygtet om hendes dansehold spredte sig, og sæsonen efter var holdet fyldt, og der var sågar venteliste!
Men så lukkede hun holdet. Der kom aldrig en 3. sæson. Noget, de færreste forstod – bortset fra sande multipassionistas som hende: Det havde været sjovt og spændende at starte det op, men nu havde hun fået det, hun kom for – energien var brugt, nye ideer bankede på, og derfor måtte det ende.
Som tiden er gået, har hun sagt goddag til uroen og skiftene mange gange.
– Uroen er træls. Når jeg mærker den, fører jeg samtaler med mig selv: ‘Er det nu også nødvendigt at skifte igen?! Så jeg skal IGEN have noget nyt op at stå!’
Men for Lise-Lotte er uroen altid kun kortvarig, for så overtager hendes ‘drive’, og hun er ud over stepperne med et nyt projekt.
At være uinteressant
Når Lise-Lotte møder nye mennesker, som spørger ‘hvad laver du så’, oplever hun ofte det samme: Når hun begynder at remse op, så er hun ikke så interessant mere.
– Måske er det bare svært at forholde sig til, og jeg laver jo ikke noget stort og fancy? Generelt er folk ikke særligt nysgerrige på mig, andet end at de typisk spørger om økonomien, og hvordan jeg får det til at hænge sammen!
Lise-Lotte har efterhånden oplevet det så mange gange, at hun nu bare begynder at tale om noget andet.
– Det er jo også komplekst. Hvordan skal man afkode mig?!, spørger hun med et lille grin.
Hjemmebanen
Men det gør alt sammen ikke så meget, fordi Lise-Lottes mand og børn bakker hende op.
Hendes mand har været i samme branche i 10 år og spiller musik i fritiden. Selvom det er helt forskelligt fra hendes liv, støtter han hende fuldt ud. Og deres døtre synes, hun er modig og sej, fordi hun kaster sig ud i alle mulige eventyr!
– Min mand vil have, at jeg er glad. Når jeg igen vil skifte og siger ‘shit, det har vi ikke råd til!’, minder han mig om, at mit arbejde ikke må fylde for meget, fordi det går ud over min glæde ved at lave alle de andre ting.
Angsten for at miste glæden
Lise-Lotte har efterhånden levet på denne måde i 17 år og kan nu genkende mønsteret med uro – skift – begejstring – opstart.
– Jeg er hundeangst for at miste glæden, og at det, der var sjovt, bliver en sur pligt. Derfor vil jeg lave max et par kurser om året og holde fast i mit bogholder-arbejde som basis.
Hvis hun absolut skal tjene penge på sine passioner, så mister hun motivationen. Det ved hun, fordi hun har prøvet det så mange gange før. I dag ved hun, at bibeskæftigelserne bare skal kunne give lidt ekstra og ikke udgøre hendes primære indkomst.
– Jeg SKAL have tid og energi, til mine hobbyer og bibeskæftigelser, slår hun fast.
I dag arbejder hun fast 17 timer om ugen med bogholderi, og resten af tiden er fri til hendes mange passioner.
Tilgang til fiasko
Adspurgt om hun har nogle gode råd til andre multipassionerede, flyver det ud af hende:
– Vær aldrig bange for fiaskoer!
Og giver som eksempel, da hun startede danseholdet op. Hun var ikke bange for, om hun kunne fylde danseholdet, for det var ikke dét, det handlede om. Det handlede om glæde. Og fordi hun havde bogholderarbejdet ved siden af, blev det aldrig rigtig ‘farligt’.
Hun understreger, at hvis man kaster sig ud i ting, der ikke går som planlagt, så skal man bare blive ved.
– Det må aldrig gå ud over din selvtillid. Jeg hviler mere i mig selv i denne alder og skal ikke bevise noget overfor nogen. Hvis jeg ikke prøver et eller andet af, vil jeg bare fortryde det senere. Dét vil jeg gerne sige til andre.
Økonomi og tid til leg
Hun har regnet ud, hvad hun minimum har brug for at tjene for at have tid til sine passioner. Samtidig har hun spurgt sig selv, hvad hun er villig til at leve for. Hun mener ikke, at det er et stort offer, fordi hun får så meget glæde retur – og tilføjer:
– Pas på med at ville lave en passion til en levevej, for der skal være tid til at lege, siger hun med reference til, at man som ægte multipassioneret uundgåeligt får nye passioner, når man mindst venter det.
Fremtiden er skøn og spraglet
Lise-Lotte har ikke en særlig lang ‘bucket list’. Nok fordi når hun får en idé, så gør hun det bare! Men der er nye ideer, der begynder at skabe glædesbobler i maven:
Hun er pt. i dialog med en biolog om at tage vandprøver. Hun elsker naturen – og frøer – og håber, det lykkes.
Hun vil også gerne udbyde danseforløb for seniorer, der bor i bofællesskaber. Hun er selv tidligere turneringsdanser og har danset, siden hun var 3 år.
I forhold til blomsterbinding laver hun et kursus ved juletid, hvor deltagerne samler materialer i naturen og derefter laver deres egne juledekorationer under vejledning fra Lise-Lotte.
Hun ved nu af erfaring, at hun skal sætte kurser op som afgrænsede forløb, fordi det giver hende – og dermed deltagerne – den bedste energi. Og at økonomien ikke skal afhænge af, hvor mange der melder sig til.
Lidt længere ude i fremtiden vil hun gerne være frivillig på et dyreinternat. Og så drømmer hun om at lave en gårdbutik i et gammelt nabohus, som de ejer.
Ja, verden er fuld af muligheder – og Lise-Lotte har tænkt sig at gribe så mange som muligt!
Bliv inspireret af Lise-Lottes blomsterbinderi på Instagram eller ved at scanne QR-koden her:
Skal jeg fortælle din historie? Skriv til mig på hej@multipassioneret.dk eller ring 20117720 😊
Kærlig hilsen
Lone