De fleste multipassionerede kommer til at melde sig til alt muligt, fordi vi bliver så begejstrede.
Sidst jeg “kom til” at melde mig frivilligt til noget, UDEN at have tænkt det igennem inden tiden, strakte opgaven sig over tre måneder – i øvrigt med flere søvnløse nætter til følge. Og værst af alt efterlod det ingen tid og overskud til mine ægte passioner.
Det var en uskøn blanding af gerne at ville hjælpe + føle sig forpligtet til at hjælpe + det lød spændende, a la ‘det har jeg ikke prøvet før, så det skal da prøves!’.
På ingen måde en gennemtænkt beslutning.
Projektet fyldte så meget, at da der i samme periode var generalforsamling i mit kor, satte jeg mig fysisk på mine hænder for ikke at “komme til” at melde mig til bestyrelsen!
Du kender det højst sandsynligt: Alle de “det kunne også være sjovt!”-aktiviteter, vi melder os til, men hvor summen bliver så overvældende, at vi må bakke ud af nogle af dem igen. (Og hvem gider egentlig være sådan en, man ikke kan regne med?!)
Jeg kan ikke fortælle dig, hvor mange gange siden mine teeanage-år, jeg har lavet lister over alt det, jeg havde gang i, for at danne mig et overblik og se, hvad jeg kunne skære fra, fordi der bare ikke var tid til det hele.
Det samlede overblik
Inden tre-måneders projektet fra helvede havde jeg aktivt besluttet mig for aldrig mere at melde mig til frivillige aktiviteter, der ikke havde nogen udløbsdato eller som strakte sig over flere år. Jeg havde derimod besluttet, at jeg godt kunne melde mig til projekter med en slutdato inden for rækkevidde. Som tre måneder jo er.
Hvad jeg IKKE havde besluttet var, at jeg FREAKING skal TÆNKE mig om, inden jeg siger ja!!
Så, hvad kan vi lære af mit utroligt ærgerlige eksempel (du har måske lignende i bagagen)?
-> At vi skal se på selve projektet og forsøge at forestille os, om det kommer til at give os energi – eller suge al liv ud af os …
-> At vi skal danne os et overblik over vores samlede antal aktiviteter, vores arbejdsliv, familieliv, andre projekter, hobbyer og vurdere: Er der plads til det nye projekt?
-> At vi med fordel kan sig NEJ engang imellem! (Du kan altid sige JA bagefter, når du har tænkt over det igen)
-> At vi generelt bare skal tænke os om, inden vi siger ja!
Der er nu gået et år, og det er faktisk lykkedes mig at sige nej til alt muligt.
Jeg har også sagt ja til nye projekter, som jeg har overvejet nøje inden. Og naturligvis søsat mine egne projekter oveni ..
Det er nyt for mig at tænke, før jeg handler (den lader vi lige stå et øjeblik) – – – men det føles godt!
Her får du i hvert fald mine bedste ønsker om, at du passer på din tid og bruger det allermeste af den på det, der får dit hjerte til at synge – ved at sige NEJ engang imellem!
Kærlig hilsen
Lone