Kategori: Livet som multipassioneret

“Hvad laver du så?” – og typer af multipassionerede

Det siges, at der ligger helt utroligt meget identitet i en jobtitel. Rigtig mange af dem, jeg har mødt på min vej – og det er virkelig, virkelig mange mennesker! – har fokuseret allermest på, hvad jeg så laver. (Jeg har med gru opdaget, at jeg har spurgt folk om det samme, så jeg pudser på ingen måde glorien!)

Men en titel eller en jobbeskrivelse fortæller naturligvis aldrig hele historien. Her er et eksempel:

Jeg mødte en bekendt, jeg ikke havde set i mange år. Jeg spurgte – i mangel af bedre – hvad han så lavede nu? Han sagde, efter nogen tøven, at han var postbud. Så sad jeg der med min fine universitetsgrad og fornemmede, at han var flov over det. Heldigvis hørte jeg mig selv sige; “Hey, jeg sorterede også breve i 1990’erne! Hvad laver du i din fritid?”. Hans ansigt lyste op, da han fortalte, at han var frivillig i en sportsklub – hvor meget han nød at hjælpe dér, hvor mange timer han lagde i det og så videre. Dét var hans passion. Brevomdeling var måden, han fik råd til at dyrke sin (ulønnede) passion på!

It’s complicated
Her er min jobbeskrivelse pt.: Jeg styrer kontoret og står for al administration; fakturering, ordrebekræftelser, rykkere, kalenderen, CRM-systemet etc.
Hvad siger det om mig? Nogle, og jeg gætter på de fleste, vil tænke, at jeg er sådan en super struktureret excel-ekspert, der i øvrigt retter på billederne, hvis de hænger skævt. Og har tupperware i køleskabet med datomærkninger på.

Sandheden i mit tilfælde er, at ja, jeg laver alt det ovenstående, men … jeg svarer også mit arbejdes hovednummer og taler med mange mennesker i løbet af en dag. Jeg sætter kurser sammen, står for markedsføringen, koordinering med hoteller, læser korrektur, oversætter, laver hjemmesider, gør klar til møder, er sparringspartner til ejeren, laver store events og alle mulige andre ting, som opstår hen ad vejen.

Hvad siger alt dette om mig? Ja, det er måske lige en anelse for komplekst til at kunne placere mig i en “NU forstår jeg, hvad du er for en”-kasse, alene ved at besvare spørgsmålet hvad laver du så?

Tilpasning
De fleste multipassionerede vil føle sig udfordret, når de bliver spurgt, hvad de arbejder med, eller hvad de laver. Nogle vil målrette deres svar til den, der spørger – ikke ved at lyve, men ved at fokusere på den del, der giver mening i konteksten – og så undlade resten.
Måske fordi de ikke orker at nævne det hele (!), eller måske fordi de har en fornemmelse af, at samtalepartneren vil synes, det er mærkeligt og aldrig vil forstå, hvordan man kan lave så mange ting på samme tid – og være god til dem!

Typer af multipassionerede
Jeg er blevet spurgt, om man godt kan være multipassioneret i ét job.
Svaret er JA (pause – pause), hvis det er det rigtige job ; )

Der er nemlig forskellige måder at være multipassioneret på:

Nogle dykker ned i ét emne og lærer alt, de kan der – for så at rykke videre. De mennesker kan sagtens have et specialiseret job i en periode, fordi de typisk har én altoverskyggende passion ad gangen.

Andre kan lide at arbejde med mange forskellige opgaver på én gang. De skal helst have jobs med stor variation.

Dette er så komplekst, at Barbara Sher i sin bog Refuse to choose har skrevet om 9 (!) forskellige typer multipassionerede (Scanners).

En anden forfatter, Emilie Wapnick, fokuserer mere på et spektre, hvor du har “Mange ting på samme tid” i den ene ende og “En ting ad gangen” i den anden (fra bogen How to be Everything).

Jeg er i øvrigt i yderenden af “Mange ting på samme tid”, hvis du ikke havde gættet det : )

Hvilken type multipassioneret er du mon? Og matcher dit job og dit liv dig som multipassioneret – lige nu?

Og så et opråb. Måske skulle vi blive bedre til at spørge:
“Hvad optager dig lige nu?”
“Hvad går du ellers og tumler med?”
“Hvad interesserer du dig for – for tiden?”: )
– og så lade jobtitel være jobtitel!

Kærlig hilsen
Lone

Alt det, du kan!

Nogle gange kan vi multipassionerede spørge os selv: “Hvad KAN jeg egentlig?” – ene og alene af den grund, at vi ikke er specialister, men derimod generalister, der kan alt muligt.

Kære multipassionerede. Skulle du komme i den situation, at du betvivler dine talenter, så får du her en mental opstrammer, der minder dig om, hvorfor du er vigtig for din arbejdsplads, din omgangskreds, ja selv for samfundet! 

Der er nemlig virkelig mange fordele ved at være præcis, som DU er.

Her er listen – udfyld selv resten : )

  • En kæmpe vidensbank af al den viden og knowhow, du har samlet op alle mulige steder igennem mange jobs og fritidsprojekter
  • Har gang i så mange ting, at du er toptrænet i at være effektiv og arbejdsom
  • Vant til at være nybegynder – lærer hurtigt og er frisk på nye udfordringer
  • God til skift og “nye tider” (som fx organisationsændringer, omplacering i firmaet etc.). Det, nogle kalder “omstillingsparat”
  • God til at forbinde de kompetencer, du har mange steder fra, og skabe nyt
  • God til at være ude af din komfortzone. Det er du jo så tit! – Hvis du overhovedet HAR en komfortzone? ; )
  • Du brænder for det, du laver. Du giver alt, hvad du har
  • Du elsker nye ideer, og du får mange af dem – er god til brainstorming
  • Er god til og kan lide at forbedre processer, produkter etc.
  • God til at hæve dig op i helikopteren og se det store billede, fordi du som generalist er god til at sætte dig ind i mange ting, afdelinger, mennesker etc.
  • God til mennesker, fordi du har mødt mange forskellige slags mennesker på din nysgerrighedsrejse
  • En naturlig nysgerrighed, der driver dig vidt i alt, hvad du sætter dig for

Tillykke med dine talenter!

Vis listen til din arbejdsgiver, alle dem der tvivler på dig, alle der ikke forstår dine skift, drømme og det, der driver dig – og vis den til dig selv, hvis du har brug for det en gang imellem.

Og PS. Måske læste du bloggen Skab grønne oaser af tid til dine passioner, hvor jeg skrev, at jeg godt kunne vente på at få tid til at arbejde på et projekt?

Well. Det er 5 måneder siden, jeg har udgivet en blog, fordi hverdagen har været fyldt med alt muligt andet. Og det er okay. Jeg vidste nemlig, at i sommerperioden ville jeg få tid til at skrive igen. Ideerne måtte bare ligge og boble og forblive i stikordsform i min passionsbog indtil da. Desuden havde jeg 7 påbegyndte blogs, så det var bare at vælge ; )

Vi bliver så gode til det her, venner!

Kærlig hilsen
Lone

Sådan vælger du!

– mellem alle dine mange, mange passioner og projekter

Nogle gange tænker jeg, at jeg bliver nødt til at blive 3-400 år for at NÅ alle de spændende ting, jeg gerne vil!

Efter en noget langstrakt periode med erkendelsen af, at det bliver jeg sgu nok ikke (altså 3-400 år), begyndte jeg at spekulere på, hvad jeg SÅ gør.

Får du også følelsen af at blive overvældet, nærmest handlingslammet, fordi der er så meget, du gerne vil lave?

Den gode nyhed er, at du ikke er alene … den endnu bedre nyhed er, at denne blog vil komme med forslag til, hvordan du vælger imellem alle de fede ting, du gerne vil lægge din tid, energi og kærlighed i.

Alt, du skal gøre, er at følge med her … : )

Et minusstykke hjælper dig til ro. Lidt simpel matematik kan hjælpe dig med at slå koldt vand i blodet her i opstarten.

Mit eksempel: I skrivende stund er jeg 42 år. Jeg går benhårdt efter at blive mindst 90. Det vil sige, at jeg har 48 år til at lave alle mulige sjove projekter .. mindst.

Hey! Det kan man da arbejde med ; ) Så er der jo tid til masser af projekter og faser.

Hvad er dit regnestykke? Det giver ro på, og nu kan vi gå rigtigt i gang.

Acceptér ventetid. Okay. Men ideerne står i kø NU. Hvad gør vi?
Vi accepterer, at der nødvendigvis må være ventetid på det meste af dét, vi gerne vil.

“Det gider jeg ikke!”, råber du måske ad skærmen? Men det bliver vi bare nødt til, fordi vi af gode grunde ikke kan lave alting på én gang. MEN! Du kan lave mange ting lige efter hinanden ; ) Du skal bare acceptere ventetiden.

Få overblik og prioritér. Åh gud nej, det er jo det, der er det svære ved at være multipassioneret! Nemlig. Men vi bliver nødt til at have overblikket, før vi kan skære ned og sætte på venteliste.

Here we go.

  • Tag din passionsbog / notesbog / pc / whatever – og notér det, du gerne vil arbejde med lige nu. Alt det, der stædigt banker på og gør dig begejstret, når du tænker på det. Skriv listen med det samme – jeg venter her ; )

Nyd eventuelt DR’s legendariske pausefisk, imens du tænker og skriver ned.

  • Velkommen tilbage. Nu tager du listen med alle dine projekter og drømme, og så kategoriserer du dem. Kategorierne kan for eksempel være:

    • NU! Dem vil jeg arbejde med nu!
    • Dem vil jeg lave i en weekend eller ferie
    • Dem kan jeg godt vente med. Jeg gider egentlig ikke vente, men jeg kan godt se, at damen har ret i, at jeg ikke kan lave det hele på én gang ; )

Find selv på kategorierne. Det vigtige er bare, at du gør det.

  • Tag nu et realistisk kig på en typisk uge. Hvor mange grønne områder har du? (Oversat: Hvor mange lommer af tid har du til dig selv?) Og hvor mange timer giver dét? Hvad med weekender og ferier – er der tid der?

  • Tag nu dit overblik med dine grønne områder. Hvad er realistisk? Hvor mange af dine “kæft det haster, dem vil jeg arbejde på NU”-projekter kan du egentlig overskue i din hverdag? Og vær ærlig her! (Jeg taler af erfaring. Jeg jubeloptimist var ved at knække halsen på at være urealistisk og ville for meget i hverdagene.)

  • Hvor mange projekter kan du overskue på én gang? Ja, det afhænger af, hvor store de er, om de kan køre sideløbende med hinanden, og hvor mange grønne områder, du har til rådighed. Pt. har jeg fire store projekter på én gang. Dem vender vi lige tilbage til.

  • Kig på dine weekender/ferier/orlov-tider. Hvor meget kan vente til disse perioder?

Det er tid til handling!

En lille handling er bedre end ingen handling. Okay. Du har tiden, du er bare KLAR … og alligevel kan du føle dig overvældet. Afhængig af projektets omfang, naturligvis. Her må du love mig at huske på, at selv den mindste handling er en handling! Selv hvis du kun er i gang i 30 minutter, er det en halv time mere end ingenting. Du er i gang og arbejder på noget, der gør dig GLAD.

Det er okay at droppe projekter igen! Husk på, at for mange af os er det selve idéfasen, der får hjertet til at synge. Det er ikke at gøre det i virkeligheden. Lov mig, at du i det mindste starter idefasen på alle de projekter, du brænder for. Kun ved at begynde, ved du, om de bør fortsætte eller ej. Med “starte” mener jeg – visualisér – tænk over dem – undersøg – vær nysgerrig – mærk efter, bliver du glad af det her?

Og kommer du til erkendelsen af, at det bare var sjovt at lege med ideen, så var det bare dét, du skulle; lege med ideen. Mange af mine grønne områder går med at lege med ideer, uden at producere noget som helst. Jeg synes bare, det er sjovt at forestille mig alt muligt, jeg kunne gøre (hvis jeg blev 3-400 år gammel).

Det er helt typisk for multipassionerede, at vi kan have det så sjovt med at forestille os alt muligt uden partout at skulle i banken og låne penge til det næste store projekt.

Lige for tiden er jeg fuldstændig besat af at rydde op i skuffer og skabe med Konmari-metoden (Kære Gud, please lad lige præcis denne besættelse vare så længe, at jeg når hele huset igennem).
Og fordi jeg er mig, så gik der ikke mere end 5 minutter, før jeg undersøgte, hvordan man blev uddannet Konmari-konsulent! (“Man ku’ jo også …”)

Og nej, jeg skal ikke være Konmari-oprydningskonsulent. Men jeg SKULLE undersøge det! : )

Men ved du hvad? Det var også en handling. Jeg fik nok information til at kunne tage stilling til, om den uddannelse var noget, jeg ville bruge tid, energi og penge på – og hvad jeg ville bruge den til bagefter.

-> Find i øvrigt serien Tidying Up på Netflix eller se hendes hjemmeside her! <-

Før jeg vidste, at jeg er multipassioneret, sprang jeg på de fleste af mine ideer og projekter i virkeligheden. Nu er jeg blevet bedre til at visualisere, hvordan det mon ville være i virkeligheden og spørge mig selv, hvor længe jeg tror, denne Hallelujah-cyklus vil vare – og hvad vurderer jeg vil ske, når begejstringen har lagt sig (nogle projekter bliver jo rent faktisk til ting, jeg gør i mit liv – i virkeligheden!).

Og så hurtigt tilbage til mine fire store projekter, som lige nu kører sideløbende.
1. Forberedelser til min datters konfirmationsfest: Kører on/off i hverdage og weekender. Vi holder festen hjemme, og der er 1.000 småting …!
2. Konmari-oprydning: I weekender
3. Spise sundere: Ja, altså, det er jo (i teorien) til hvert måltid, hver dag : )
4. Bloggen her: Ideer i hverdagen, skrivning i weekenderne, når der er ro

Sideløbende passer jeg mit job, går til kor og laver alle mulige andre, faste ting, det er klart. Jeg skriver i min Passionsbog mange gange om ugen, for ideerne holder aldrig op, bare fordi jeg har prioriteret mine projekter. Hvor længe lige præcis disse fire projekter kører, vil tiden vise. Det plejer ikke at vare så længe, og det er okay. Så prioriterer jeg bare om. Men jeg skal prioritere!

Det har i hvert fald givet mig RO at acceptere, at andre projekter gerne må vente – det må de altså godt! – og jeg ønsker af hele mit hjerte, at du også kan hjælpe dig selv med at blive mindre forvirret og mere rolig, når du aktivt træffer valg og prioriterer.

God fornøjelse!

Kærlig hilsen
Lone

Selvstændig versus lønmodtager – og noget om din halleluja-cyklus …

“Jeg vil gerne kunne leve af at synge / skrive / designe tøj / min virksomhed”!

Sådanne udsagn støder jeg ofte på. Jeg har selv været der. Med UTALLIGE gode ideer til, hvordan jeg skulle leve af X.

Dette er et af de mest diskuterede emner, jeg er stødt på i diverse bøger og fora for multipassionerede, fordi vi er så dedikerede, at vi vil gå “all in” på det, vi tror på. Men mange tvivler på, hvor længe begejstringen varer ved – det kaldes selverkendelse ; ) – og om de derfor overhovedet skal kaste sig ud i at blive selvstændige.

Der er som bekendt mange måder at gøre det på, hvis du gerne vil være selvstændig.

  • Du bruger 100% af din tid på én virksomhed
  • Du har to virksomheder (hvis du nu har to store passioner) – eller tre, eller fire … – der tilsammen giver en månedsløn
  • Du har deltidsjob og er deltids-selvstændig
  • og uden tvivl alle mulige andre konstellationer …

Hvorfor er det vigtigt for mig at nævne? Fordi flere iværksætterguruer har udtalt, at det handler om at FOKUSERE, hvis man vil have succes. Og det vil man vel?!

Hver gang jeg hører det, tænker jeg, at vedkommende ikke aner, at der findes multipassionerede. Vi kan da sagtens fokusere, for vi bliver nemt fuldstændig OPSLUGT af det, vi er i gang med … vi kan bare typisk ikke gøre det i ret lang tid ad gangen!

Kan vi så ikke blive succesfulde iværksættere?

SELVFØLGELIG kan vi det! Det hele handler om måden, man strikker sit arbejdsliv sammen på. Jeg vil vove den påstand, at en del serieiværksættere er multipassionerede – måske uden at vide det – fordi de er super begejstrede for idéudviklingen og opstarten, men så snart det kommer til DRIFT (åh Gud!), så sælger de firmaet og starter et nyt op. Så det er én måde at være succesfuld på.

Jeg var engang selvstændig i 5 år. FØR jeg anede, at jeg er multipassioneret. Jeg elskede at skrive og blev derfor tekstforfatter i eget firma. Udgangspunktet var at skrive for virksomheder, men allerede det første år begyndte jeg at kigge rundt og se muligheder alle vegne. Nu hvor jeg havde et CVR-nummer, kunne jeg lave alt muligt ved siden af og stadig skrive som min hovedbeskæftigelse.

Der var ikke mange, der forstod, hvorfor jeg ikke FOKUSEREDE – og sandt at sige forstod jeg det heller ikke selv. En lille tvivl opstod: Havde jeg for hurtigt givet fortabt på ideen om at bruge 100% af min tid som tekstforfatter? Var det den nemme løsning at starte andre ting op samtidig? Svaret er nej og nej. Det fungerede for mig, og det var hovedsagen.

Og så skete det, der MÅTTE ske (ved jeg nu). Jeg blev simpelthen så træt af at skrive, at jeg lukkede min virksomhed og fik job i stedet. Det tog tre år, før jeg havde lyst til at skrive igen.

Det blev nærmest en “sorg” for mig, fordi jeg HELE mit liv har elsket at skrive. Men pludselig blev det et åg – noget, jeg skulle for at kunne betale regningerne – og lysten forsvandt lige så stille, så jeg til sidst slet ikke havde flere ord i mig.

Iværksætterlivet kostede mig min passion for at skrive i nogle år. Også selvom jeg havde andre bibeskæftigelser.

Og hvad jeg ikke vidste dengang var, at jeg er multipassioneret, så projektet var nærmest tidsbestemt på forhånd: Jeg kan leve af at skrive, tjek! Så havde jeg prøvet dét.

Jeg har for nylig sagt nej til en fritidsbeskæftigelse, som jeg faktisk rigtig gerne vil. Men det ville indebære, at jeg involverede mig med en masse børn, som ville blive knyttet til mig i kraft af funktionen. Jeg ved allerede nu, at det nok kun ville vare et til halvandet år, og så skal jeg videre.

Derfor sagde jeg nej. Det kunne jeg KUN, fordi jeg efterhånden kender min “halleluja-cyklus”, altså hvor længe jeg er TOP-begejstret for noget nyt. Og jeg (vi) er nu engang skruet sådan sammen, at vi trives bedst, når der er fuld skrue på begejstringen.

Hvor lang tid varer din halleluja-cyklus typisk?
(Det er altså bare et ord, jeg fandt på, men du ved, hvad jeg mener?!)

For nogle er det det helt rigtige at leve 100% af deres passion … muligvis fordi jeg kan skrive deres “passion” i ENTAL! Eller, og dette er virkelig vigtigt, hvis deres forretning giver dem så stor variation i arbejdsopgaver, at de kan få dækket næsten alle deres passioner indenfor virksomhedens rammer.

Men vi multipassionerede skal bare være bevidst om, at uanset hvad, så har det store projekt muligvis en ende, og det er OKAY! Men – har vi forretningspartnere og er økonomisk flettet sammen med dem, så skylder vi dem at fortælle om vores typiske halleluja-cyklus (her vil det nok være hensigtsmæssigt at finde et andet ord …!).

Du ved naturligvis bedst selv, om det er det rigtige for dig at være lønmodtager eller selvstændig. Mit forslag til din beslutningsproces er, at du er ærlig overfor dig selv i forhold til:

  • Tidshorisonten: Hvor længe plejer din halleluja-cyklus at vare? Og hvad gør du, når den er slut?
  • Dine andre passioner: Hvornår sætter du tid af til dem, hvis du er selvstændig?

Selverkendelse vil lede dig til beslutningen, OM du skal springe ud i det, og HVORDAN det vil være bedst for dig. Tag også dine livsværdier med i ligningen. De er altid dit kompas!

Jeg håber, at denne blog har sat tankerne i gang og ønsker dig alt det bedste med dit arbejde – om det er som lønmodtager eller selvstændig : )

Kærlig hilsen

Lone

 

At stå ved sine beslutninger

Sådan her indledte jeg den statusopdatering på Facebook, der introducerede mit netværk til denne blog – og begrebet “Multipassioneret”:

“Hvor har jeg dog følt mig forkert! Fordi jeg har haft mange jobs, været skiftevis lønmodtager og selvstændig, har gået til alt muligt, har været med i flere netværk, bands, bestyrelser etc. for fuld musik og er stoppet, ja generelt er hoppet fra ting til ting. (…) Mange har undret sig, spurgt om jeg ikke snart skulle tage det roligt. Nogle har ment, at jeg har begået FEJL, når jeg er stoppet med noget (…)”

Men kære læser, aldrig misforstå …  Blot fordi jeg har følt mig forkert, har jeg aldrig nogensinde været i tvivl om, at jeg traf de rigtige valg, når jeg er stoppet med noget og begyndt på noget andet.

Referencen ligger i, at jeg ikke rigtig så (eller lagde mærke til?) andre gøre det samme. Derfor følte jeg mig anderledes. Alligevel har jeg aldrig vaklet i mine beslutninger, så selvom de så tunge og svære ud udefra, så var de enkle og ligetil for mig.

Det betød ikke, at de var lette at udføre! Det er skide besværligt at stoppe og skifte! Måske mest på grund af omverdenen … (“hvad TÆNKER du dog på?”)

Nej, det ville være nemmere – altså MEGET nemmere! – at fortsætte med status quo.

Nogen tror måske, at vi multipassionerede stopper med noget, fordi det er for svært. Sandheden er, at det er lige omvendt:

Vi stopper med noget, når det bliver for let, eller når vi har fået det, vi kom for!

Om det så handler om at løse en teknisk udfordring, knække koden til at køre en virksomhed rentabelt, mestre et job, lære at strikke … ja, hvad som helst, så har vi multipassionerede det med at stoppe og skifte spor.

At flytte sig – at bevæge sig videre til det næste – ligger i vores DNA. Det er med andre ord NORMALT!

Hvis du er en af de mange, der egentlig gerne vil stoppe eller skifte, men er bange for det, så tænk over dette:

Hvad er du bange for?

  • Økonomi?
  • Hvad andre siger?
  • Andres følelser?
  • Hvad du får i stedet?

Jeg tror på, at hvis vi skal se frygten i øjnene, så skal vi kende os selv: Vide HVEM vi er, og HVAD der er vigtigt for os. Så bliver det meget nemmere at træffe gode beslutninger for os selv.

Vi må stå ved vores sande natur som multipassionerede. Også selvom det kræver, at vi træffer nogle store beslutninger en gang i mellem.

John Lennon sagde:

“Life is what happens while you’re busy making other plans”.

Livet suser af sted, og vi drømmer måske om bedre tider, og “når jeg kommer dértil, SÅ bliver det hele meget bedre”. 

Men: LIVET ER NU! Lige nu. Mens du læser denne tekst. Mens du handler ind. Mens du er på ferie. Mens du er på arbejde. Mens du er på Facebook. Mens du holder i kø på motorvejen. Dét er altsammen livet. 

Og hvis du har formuleret dine livsværdier, så har du et kompas til at hjælpe dig med at træffe beslutninger – og stå ved dem. Virksomheder har værdier. Det har jeg også. Til inspiration får du dem her:

  • Nysgerrighed
  • Udvikling
  • Glæde

De tre værdier er mit kompas. Hvis der er gået for lang tid, siden jeg sidst lærte noget helt nyt, kan jeg mærke det. Hvis jeg står for stille, kan jeg straks mærke det. Hvis et projekt giver mig stor glæde (uden nødvendigvis at give mening for omverdenen!), så er projektet helt rigtigt for mig – for glæde er en værdi i mit liv.

Skal jeg træffe store beslutninger, har jeg mine livsværdier til at hjælpe mig på vej. Fik jeg tilbudt en fin titel og det dobbelte i løn af, hvad jeg får nu – og nå ja, så skulle arbejde 80 timer om ugen, så er svaret nej tak. Så ville jeg ikke have tid til mine kære og til mine mange projekter (= nysgerrighed, udvikling & glæde). Og status og magt siger mig forresten ingenting. De har intet med mine livsværdier at gøre. Og derfor bliver beslutningen nem.

Hvad er dine værdier? Hvilket kompas navigerer DU efter?

Når du har defineret dine livsværdier, bliver det meget lettere at træffe dine beslutninger – og stå ved dem!

Kærlig hilsen

Lone

 

Fysisk rum til dine projekter og passioner

Hvor lang tid går der, fra du tænker “nu gad jeg godt bruge tid på projekt xx” – og til du er i gang?

Forhåbentlig ikke lang tid. For energien er der, og du kan mærke inspirationen og lysten til at fordybe dig.

MEN! Afhængig af, hvad projektet eller passionen er, så kan der være en del forberedelsestid, hvor du finder alting frem, lige får ryddet stuebordet og måske får gennet børnene ud i haven, så der er RO! Og så kan der enten ske det, at tiden, du havde til rådighed, forsvinder for hurtigt – eller at du faktisk aldrig går i gang med at finde tingene frem, fordi det er så mega besværligt … Og det er da virkelig en skam, når nu vores projekter er det, der giver os god energi!

Det gode er, at vi heldigvis kan speede op, så vi hurtigere er i gang med alt det sjove ; )

Jeg har fx læst om en, der har lavet et malehjørne i stuen, så hun hurtigt kan finde alting frem, når lysten til at male opstår.

Eller folk der har rulleborde fyldt med alt det, de skal bruge til hurtigt at komme i gang med deres passioner, eller dem, der har mapper med info, de har samlet om deres yndlingsemner etc.

Pointen er, at vi ikke skal bruge tiden – vores sparsomme tid! – på at finde ting frem. Det skal bare være nemt. Det er NU, vi må være lidt mere strukturerede … for vores egen skyld og passionernes skyld!

Når du laver fysisk rum til dine passioner, sker der også en anden meget vigtig ting; du giver dine passioner respekt. Du respekterer dig selv og dine behov for at arbejde med dine projekter, og hvor glad det gør dig. Hvis du bor sammen med nogen, viser du også dem, at det her er vigtigt for dig, så det skal have lov at fylde. Også fysisk!

(Jeg er i øvrigt også af den klare overbevisning, at alle mænd, der siger, de vil have et værksted, de skal have det, hvis det overhovedet er muligt!)

En dag kiggede jeg rundt i vores hjem og tænkte – det er sgu da lige godt utroligt! Børnene har begge eget værelse, min mand har et kæmpe værksted og lydstudie … hvor er MIT helle? Jeg havde ikke skænket det en tanke før, for godt nok kender jeg til mødre, der har et syrum – men jeg syr ikke – og mange har bare et kontor, som de deler.

Men jeg kender ingen, der har “eget værelse” som voksen (og hvis jeg gør, har jeg glemt det!)  Altså uden tema – sy/male etc. – bare eget værelse. Jeg tog alene på café eller ud til vandet, når jeg ville idéudvikle eller skrive. Men derhjemme havde jeg kun fællesarealer at boltre mig på. Og der er altid larm og afbrydelser! Jeg har brug for at være alene en gang i mellem – ligesom jeg forestiller mig, at mange andre også har (?).

Og dér opstod så ideen til Mors Hule. Vi har et lille, snørklet rum på 1. salen, som nu er blevet for lille at bruge som værelse til ungerne, fordi væggene er skrå, og det er så upraktisk indrettet, at der ikke er plads til en seng pga. to små hyggekroge. Til gengæld stod det frit … så jeg sagde “det snupper jeg!” Og indrettede min skrive-tænke-slappe af-hænge ting på væggene-hule. Det er MIT fristed. Og jeg lukker for det meste døren.

Hvis du endnu ikke har dit eget fristed, og du kan mærke, at det vil gøre dig godt at have et, så er mit eneste råd: Få et! Kniber det med pladsen, så vær kreativ. Lidt er bedre end ingenting. Lav regler, som er til at forstå. Mors Hule har følgende regler: Man skal banke på – og man må ikke bruge hulen uden at få lov. For den er MIN!

Selvom der fysisk ikke er højt til loftet, så er det dét rum i huset, hvor der for mig er højest til loftet! Her er plads til ideer, og væggene er snart helt gennemhullede, fordi jeg hænger alt muligt op, som jeg er lige pt. er interesseret i … og så piller jeg det ned igen, når interessen er dampet af. Og det næste, jeg hænger op, ja der passer hullerne aldrig : )

Har du ikke mulighed for at have et helt rum, så hav en rullevogn eller et skab med alle dine ting, så de er nemme at finde frem – og pakke væk igen. Det afhænger naturligvis af, hvad dine passioner er.

Jeg elsker (som i ELSKER!) kontorting. Det er vel nærmest en besættelse! Jeg bruger alt, alt for mange penge på kontorartikler (skriveredskaber, post-its, farvet papir, notesbøger etc.), men jeg elsker det bare! Det gode er, at jeg har et chatol med mange små skuffer i, så derfor kan jeg holde styr på det hele. I Hulen. Som er MIN.

Jeg ønsker for dig, at du også finder fysisk rum til dine passioner og projekter. Det fortjener DE, og det fortjener DU!

Kærlig hilsen
Lone

“Jeg hedder Lone, og jeg er multipassioneret”

Jeg tror sgu, jeg er født med en ja-hat på. Jeg bliver så begejstret og roder mig ud i alt muligt. Mange, mange gange har jeg måttet lave en liste over alt det, jeg har gang i, og så skære nogle ting fra, fordi jeg ikke kan nå dem eller rumme dem. For jeg gider nemlig kun gøre noget, hvis det bliver gjort ordentligt!

Som barn gik jeg igennem årene til springgymnastik, fodbold, stort set alle former for dans, klaver, tværfløjte, violin, tennis, taekwondo, ridning, spejder, cirkus, gospel, solosang … og sikkert nogle flere ting, som jeg har glemt.

Det var da skide nuttet, at ungen var nysgerrig og ville prøve nogle ting af. Og mine forældre gav mig heldigvis lov.

Jeg var lige begejstret, hver gang jeg begyndte på noget nyt. Nogle af tingene holdt ved i flere år, men de fleste aktiviteter gik jeg til i ret kort tid. For – så havde jeg prøvet dét.

Som voksen har jeg lavet samme nummer, bare med jobs. Siden jeg blev færdiguddannet, har jeg været tekstforfatter, tv-oversætter, marketingkoordinator, vægtkonsulent, arbejdet i tv-branchen, været konferencevært, kursusudvikler og personlig assistent/forretningsfører. Og været på barsel to gange. På 12 år.

Men, når man er på den anden side af 40, er det bare ikke så nuttet mere. Hvornår bliver jeg voksen? Hvornår falder jeg til ro? 

Hvad fanden skal jeg være, når jeg bliver stor?!

I 2017 var jeg til 25 års jubilæum med min 9. klasse. Da vi nåede til runden om, hvad der var sket, siden vi sidst mødtes 5 år før, følte jeg simpelthen SKAM over, at jeg havde haft adskillige jobs på kun 5 år. Som om, der var noget i vejen med mig. De fleste havde samme jobs som for 5 år siden, nogle enkelte havde skiftet job én gang. Men ikke mig.

I starten af min ”karriere” var det meget charmerende at skifte job, så jeg lige kunne finde ud af, hvad det var, jeg skulle lave resten af mit liv. Men jeg blev ved med at skifte, og hver gang gik jeg ind i jobbet med 110% begejstring og vilje, og NU har jeg fundet rette hylde. Indtil der gik lidt tid. Så kunne jeg godt finde ud af dét, så havde jeg prøvet dét, og så begyndte jeg at lede efter nye udfordringer.

Jeg begyndte at tænke, at jeg er sgu da ikke normal! Hvad er MIN passion? Jeg lånte en bog på biblioteket om at finde sin passion. Men lige meget, hvor meget jeg prøvede, kunne jeg ikke finde denne ene, altoverskyggende passion. Eller bare 2 eller 3 passioner. Fordi næste gang jeg tog biblo-bogen og mit arbejdspapir op, så var det nogle nye passioner, der dukkede op. De skiftede, ligesom vinden den blæser! Jeg afleverede bogen før tid og opgav at finde MIN passion. Jeg blev faktisk ret nedtrykt over det og følte mig simpelthen så forkert.

Nogle uger efter skolejubilæet hørte jeg en amerikansk podcast, og gæsten i podcasten fortalte, at hendes CV så ud, som om det tilhørte 6 forskellige personer (!), og at de ting, hun havde lavet, ikke gav mening for andre, men for hende var der en klar rød tråd, som bragte hende frem til det, hun lavede i dag.

Da jeg hørte dét, råbte jeg højt: ”Det er ligesom mig!” (der var muligvis en enkelt glædeståre). Dér faldt brikkerne på plads for mig, og jeg kunne begynde min søgen. Jeg kom i tanke om at til 25 års jubilæet, sagde en af de andre, da vi krammede farvel, at han havde det ligesom mig. Han var også rastløs. Men jeg registrerede det først rigtigt flere uger senere. Det gjorde godt. Jeg følte mig ikke alene. Nu var der i hvert fald både en af mine gamle klassekammerater og en dame i USA, der havde det ligesom mig. Så var vi tre.

Det skulle vise sig, at der findes tusinde og atter tusindvis af mennesker, der har det som os. Og nu kom der benævnelser på. Jeg begyndte at finde ord, jeg kunne google! Scanner, multi-potentioalite, multi passionate, rennaissance soul …

Og DER faldt det hele på plads! Jeg kunne ikke finde min ene passion i verden, fordi jeg ikke har én. Jeg har mange! Og de skifter, fader ud, kommer tilbage – alt efter dagsformen.

Og det er helt okay! Jeg er helt okay! Du er okay! Vi er mange, der har det sådan.

Vi er multipassionerede. Nysgerrige. Vi er hurtige til at lære nyt. Vi vil lære nyt. Vi keder os hurtigt. Vi vil ÆDE nye projekter til morgenmad. Vi er i bevægelse. Vi bliver super begejstrede. Vi er ikke til at stoppe, når vores drive tager over.

Vi er præcis det modsatte af, hvad der er smart at være i mange brancher, det vil sige specialister, der er 100-meter-mestre i én niche. Det er vi ikke. Og bliver det aldrig.

Til gengæld kan vi mange ting – er generalister. Når vi bliver hooket på et emne, så går vi ALL IN. Graver os ned i emnet. Tager et job i en helt ny branche, lærer hvad vi kan der, indtil det bliver for trivielt, og vi mestrer det – så skal vi videre.

Sådan er det at være os. At være multipassioneret. Nysgerrige på livet!

“OKAY, SÅDAN ER JEG OGSÅ! OG HVAD GØR JEG SÅ?”, spørger du måske.

Der er heldigvis rigtig mange gode værktøjer, som kan hjælpe os på vej.

Gode bøger, du roligt kan kaste dig over:

Refuse to Choose, Barbara Sher

How to be everything, Emilie Wapnick

Rennaissance Soul, Margaret Lobenstine

På bloggen skriver jeg om nogle af de værktøjer, jeg selv bruger. Der findes mange, mange andre, som du kan finde i de nævnte bøger og rundt omkring på nettet. Mine værktøjer er mest fra bøgerne, og som jeg har tilpasset til mig og mit liv. Andre er hjemmestrikkede : )

Jeg opfordrer dig til at tage det, du kan bruge og tilpasse det til dig eget liv. 

OG jeg opfordrer dig også til at kontakte mig, hvis du har en historie om, hvor du har mødt modstand på din sande natur som multipassioneret, eller at dele værktøjer du bruger i dit liv, eller hvad du nu synes kan være relevant for os andre, der er multipassionerede.

Lad os hjælpe hinanden – Leve de nysgerrige!

Kærlig hilsen
Lone