HJEM

Multipassioneret-logo

Multipassioneret ..
Renæssancesjæl ..
Scanner ..
Multipotentiel ..

Hjertelig velkommen!

Hvis du kan nikke genkendende til de fleste af disse punkter, så er du med overvældende sandsynlighed multipassioneret:

  • Så snart du mestrer noget, skal du videre til det næste – for du keder dig hurtigt, og verden er jo fuld af spændende ting, du kan undersøge og lære
  • Du havde svært ved at vælge uddannelse (hvis du nogensinde fik valgt én …)
  • Du bliver frustreret, når folk forventer af dig, at du kan identificere én passion eller én interesse
  • Du er ikke god til gentagelser og vedligehold, men elsker idéudvikling
  • Du har altid mange projekter i gang – på arbejde, hobbyer, i hjemmet osv.
  • Hvis nogen ser dig efter 3 år, vil de have svært ved at gætte, hvad du arbejder med i dag
  • Du har gang i mange bøger / podcast / magasiner / serier på samme tid
  • Du elsker at være nybegynder og finde ud af, hvordan man gør ”det her”
  • Du elsker at tale med og arbejde med alle mulige typer mennesker!

Denne hjemmeside er for dig og os, der stadig ikke ved, hvad vi vil “være”, eller i hvert fald bliver i tvivl med temmelig jævne mellemrum, fordi vi ser muligheder alle vegne!

Multipassioneret.dk er skabt med ét mål, nemlig:
At hjælpe dig med mange passioner til et godt liv, som du er stolt af!

Her finder du gode råd og værktøjer til dit liv som multipassioneret. Det kan være ret overvældende lige efter “erkendelsen”: Du er lykkelig for at finde ud af, at du er helt normal (!), men hvad gør du så med alle dine interesser? Du har stadig kun 24 timer i døgnet! Følg med herinde, så hjælper vi hinanden : )

Kærlig hilsen
Lone Folke Bendstrup

Denne vej til en masse blogs om at være multipassioneret!