“Jeg vil gerne kunne leve af at synge / skrive / designe tøj / min virksomhed”!
Sådanne udsagn støder jeg ofte på. Jeg har selv været der. Med UTALLIGE gode ideer til, hvordan jeg skulle leve af X.
Dette er et af de mest diskuterede emner, jeg er stødt på i diverse bøger og fora for multipassionerede, fordi vi er så dedikerede, at vi vil gå “all in” på det, vi tror på. Men mange tvivler på, hvor længe begejstringen varer ved – det kaldes selverkendelse ; ) – og om de derfor overhovedet skal kaste sig ud i at blive selvstændige.
Der er som bekendt mange måder at gøre det på, hvis du gerne vil være selvstændig.
- Du bruger 100% af din tid på én virksomhed
- Du har to virksomheder (hvis du nu har to store passioner) – eller tre, eller fire – der tilsammen giver en månedsløn
- Du har deltidsjob og er deltids-selvstændig
- og uden tvivl alle mulige andre konstellationer …
Hvorfor er det vigtigt for mig at nævne? Fordi flere iværksætterguruer har udtalt, at det handler om at FOKUSERE, hvis man vil have succes. Og det vil man vel?!
Hver gang jeg hører det, tænker jeg, at vedkommende ikke aner, at der findes multipassionerede. Vi kan da sagtens fokusere, for vi bliver nemt fuldstændig OPSLUGT af det, vi er i gang med … vi kan bare typisk ikke gøre det i ret lang tid ad gangen!
Kan vi så ikke blive succesfulde iværksættere?
SELVFØLGELIG kan vi det! Det hele handler om måden, man strikker sit arbejdsliv sammen på. Jeg vil vove den påstand, at en del serieiværksættere er multipassionerede – måske uden at vide det – fordi de er super begejstrede for idéudviklingen og opstarten, men så snart det kommer til DRIFT (åh Gud!), så sælger de firmaet og starter et nyt op. Så det er én måde at være succesfuld på.
Fra 2010 til 2015 var jeg selvstændig, før jeg anede, at jeg er multipassioneret. Jeg elskede at skrive og blev derfor tekstforfatter i eget firma. Udgangspunktet var at skrive for virksomheder, men allerede det første år begyndte jeg at kigge rundt og se muligheder alle vegne. Nu hvor jeg havde et CVR-nummer, kunne jeg lave alt muligt ved siden af og stadig skrive som min hovedbeskæftigelse.
Der var ikke mange, der forstod, hvorfor jeg ikke FOKUSEREDE – og sandt at sige forstod jeg det heller ikke selv. En lille tvivl opstod: Havde jeg for hurtigt givet fortabt på ideen om at bruge 100% af min tid som tekstforfatter? Var det den nemme løsning at starte andre ting op samtidig? Svaret er nej og nej. Det fungerede for mig, og det var hovedsagen.
Og så skete det, der MÅTTE ske (ved jeg nu). Jeg blev simpelthen så træt af at skrive, at jeg lukkede min virksomhed og fik job i stedet. Det tog tre år, før jeg havde lyst til at skrive igen.
Det blev nærmest en “sorg” for mig, fordi jeg HELE mit liv har elsket at skrive. Men pludselig blev det et åg – noget, jeg skulle for at kunne betale regningerne – og lysten forsvandt lige så stille, så jeg til sidst slet ikke havde flere ord i mig.
Iværksætterlivet kostede mig min passion for at skrive i nogle år.
Og hvad jeg ikke vidste dengang var, at jeg er multipassioneret, så projektet var nærmest tidsbestemt på forhånd, fordi jeg ikke havde nok variation og adspredelse – og TID til alle de andre ting, jeg også elsker at lave.
Jeg har for nylig sagt nej til en fritidsbeskæftigelse, som jeg faktisk rigtig gerne vil. Men det ville indebære, at jeg involverede mig med en masse børn, som ville blive knyttet til mig i kraft af funktionen. Jeg ved allerede nu, at det nok kun ville vare et til halvandet år, og så skal jeg videre.
Derfor sagde jeg nej. Det kunne jeg KUN, fordi jeg efterhånden kender min “halleluja-cyklus”, altså hvor længe jeg er TOP-begejstret for noget nyt. Og jeg (vi) er nu engang skruet sådan sammen, at vi trives bedst, når der er fuld skrue på begejstringen.
Hvor lang tid varer din halleluja-cyklus typisk?
For nogle er det det helt rigtige at leve 100% af deres passion … muligvis fordi jeg kan skrive deres “passion” i ENTAL! Eller, og dette er virkelig vigtigt, hvis deres forretning giver dem så stor variation i arbejdsopgaver, at de kan få dækket næsten alle deres passioner indenfor virksomhedens rammer.
Men vi multipassionerede skal bare være bevidst om, at uanset hvad, så har det store projekt muligvis en ende, og det er OKAY! Men – har vi forretningspartnere og er økonomisk flettet sammen med dem, så skylder vi dem at fortælle om vores typiske halleluja-cyklus.
Du ved naturligvis bedst selv, om det er det rigtige for dig at være lønmodtager eller selvstændig. Mit forslag til din beslutningsproces er, at du er ærlig overfor dig selv i forhold til:
- Tidshorisonten: Hvor længe plejer din halleluja-cyklus at vare? Og hvad gør du, når den er slut?
- Dine andre passioner: Hvornår sætter du tid af til dem, hvis du er selvstændig?
Selverkendelse vil lede dig til beslutningen, OM du skal springe ud i det, og HVORDAN det vil være bedst for dig. Tag også dine livsværdier med i ligningen. De er altid dit kompas!
Jeg håber, at denne blog har sat tankerne i gang og ønsker dig alt det bedste med dit arbejde – om det er som lønmodtager eller selvstændig!
Kærlig hilsen
Lone
PS: Gå til bloggen Design dit ideelle arbejdsliv, hvis du vil arbejde målrettet på at skabe den bedste hverdag for dig!