Modig! Eller: Modig?

Modig: “ikke bange for at udsætte sig for farer, løbe en risiko eller blive udsat for misbilligelse”
Fra Den Danske Ordbog.

Nogle mennesker mener, at multipassionerede er meget modige, når det kommer til fx jobskift, fordi vi foretager skift og ændrer retning uden at vide, hvad der er omkring det næste hjørne. Kaster os ud på relativt dybt vand, inden vi ved, om vi egentlig kan svømme.

Det er bare lidt snyd at bruge ordet “modig” til at beskrive os: Vi kan nemlig ikke lade være!

En lille stemme når muligvis at hviske os i øret “Det mest fornuftige ville være …”, fordi, hvis vi tænker os om, ved vi godt, hvad det mest fornuftige ville være! Men vi springer alligevel.

At gå fra en succes
For ikke-multipassionerede giver det god mening at bruge ordet “modig”, det er nemlig fuldstændig vanvittigt, hvad nogle multipassionerede gør (altså, set udefra!).

Jeg læste om en, der havde overtaget ledelsen af sin families virksomhed. Han var virkelig dygtig, og virksomheden vækstede. Han tjente masser af penge og havde de dyreste biler, skræddersyede jakkesæt og et kæmpe hus.

Men en dag holdt han op med at gå på arbejde og tage telefonen.
Hvorfor?
Fordi han var ved at kede sig til døde!

De første fem år havde været spændende, mens han lærte alt om at drive virksomhed og udviklede sine talenter.
Men efter dét … ja, så var han “færdig”. Så han stoppede. Gik fra successen, sine dyre biler og skræddersyede jakkesæt.

Se, det kan jo godt se vanvittigt ud, men det er helt naturligt for en multipassioneret.

I virkeligheden handler det om, at vi tydeligt mærker, hvordan vi visner, hvis der ikke sker noget nyt med jævne mellemrum. Vi behøver ikke skifte ALT ud (hus, job, ægtefælle!), men vi har brug for fornyelse for at mærke, at vi lever.

Er det modigt?
Nej. Det er livsnødvendigt, så vi kan trække vejret frit.

Når et skift er på vej
Kender du dette: Du kan virkelig godt lide din arbejdsplads, din leder og kollegerne. Men en dag sidder du på arbejdet og mærker pludselig, at alting er trivielt. At du har lært det hele, så alting er let. Gentagelser og rutiner er blevet hverdag. Du ryster det hele ud af ærmet, og energien er væk.

Du mærker det: Et skift er på vej.

Nu kan du gøre en af to ting:
-> Du kan gå
-> Du kan blive

Hvad gør du?
Ja, typisk ville du nok gå, altså søge et andet job. Det er meget almindeligt for multipassionerede. Been there, done that, nu skal vi på eventyr!

Men hvad ville der ske, hvis du fortalte din leder, at du er multipassioneret, og at du har brug for fornyelse, så firmaet får det bedste ud af dig?
Det kan være i form af nye arbejdsopgaver, et skift til en helt anden afdeling, efteruddannelse m.m.

Jeg ser “mod” som noget andet for os end for ikke-multipassionerede:

Punkt 1: Mod er, når vi ikke stopper og skifter, men prøver at blive lidt længere ved at ændre, tilføje og tilpasse
Vi har en tendens til at stoppe for tidligt (jeg har selv gjort det mange gange), fordi vi reagerer på dagens impuls. Tænk, hvis vi nægter os selv en masse fede muligheder, der ligger lige rundt om hjørnet, fordi vi reagerer for hurtigt!

Punkt 2: Mod er, når vi fortæller åbent og ærligt om vores natur
Kan du huske definitionen på Mod, øverst på siden? -> “
ikke bange for at (…) blive udsat for misbilligelse”.
En kvinde, jeg ikke kender, skrev til mig, fordi hun havde læst min blog. Hun ville gerne dele sine tanker om at være multipassioneret med mig – men hun havde endnu ikke modet til at dele dem med andre.

Så hun skrev en smuk beretning om at være multipassioneret til mig, et vildt fremmed menneske, men det at dele med verden var for stor en mundfuld.
Det er hun ikke ene om. Sådan er det for rigtig mange multipassionerede.

Tilbage til den tænkte situation med din leder:
Sæt nu, din leder forstår dig og din natur som multipassioneret og vil gøre alt for at holde på dig. Vedkommende har jo set din energi og dine mange talenter i fuld flor!

Mod er, når vi er bange for noget, men gør det alligevel!

Jeg er altid lidt bange, når jeg udgiver en blog, fordi så sætter jeg røven i klaskehøjde, da jeg ofte bruger mig selv som eksempel i en eller anden pointe.

Til gengæld er jeg lige gået freelance igen. Min mand er også selvstændig, så der kommer 0 kroner ind på kontoen af sig selv hver den første. Det er jeg af en eller anden grund ikke bange for. Jeg kan jo bare lukke butikken og søge job og få dagpenge, hvis det ikke kører ..!

Hvad er du bange for?
Hvornår er du modig?!

Kærlig hilsen
Lone

Leave a Comment