Det siges, at der ligger helt utroligt meget identitet i en jobtitel. Rigtig mange af dem, jeg har mødt på min vej – og det er virkelig, virkelig mange mennesker! – har fokuseret allermest på, hvad jeg så laver. (Jeg har med gru opdaget, at jeg har spurgt folk om det samme, så jeg pudser på ingen måde glorien!)
Men en titel eller en jobbeskrivelse fortæller naturligvis aldrig hele historien. Her er et eksempel:
Jeg mødte en bekendt, jeg ikke havde set i mange år. Jeg spurgte – i mangel af bedre – hvad han så lavede nu? Han sagde, efter nogen tøven, at han var postbud. Så sad jeg der med min fine universitetsgrad og fornemmede, at han var flov over det.
Heldigvis hørte jeg mig selv sige; “Hey, jeg sorterede også breve i 1990’erne! Hvad laver du i din fritid?”. Hans ansigt lyste op, da han fortalte, at han var frivillig i en sportsklub – hvor meget han nød at hjælpe dér, hvor mange timer han lagde i det og så videre. Dét var hans passion. Brevomdeling var måden, han fik råd til at dyrke sin (ulønnede) passion på!
It’s complicated
Her er min jobbeskrivelse pt.: Jeg styrer kontoret og står for al administration; fakturering, ordrebekræftelser, rykkere, kalenderen, CRM-systemet etc.
Hvad siger det om mig? Nogle, og jeg gætter på de fleste, vil tænke, at jeg er sådan en super struktureret excel-ekspert, der i øvrigt retter på billederne, hvis de hænger skævt. Og har tupperware i køleskabet med datomærkninger på.
Sandheden i mit tilfælde er, at ja, jeg laver alt det ovenstående, men … jeg svarer også mit arbejdes hovednummer og taler med mange mennesker i løbet af en dag. Jeg sætter kurser sammen, står for markedsføringen, koordinering med hoteller, læser korrektur, oversætter, laver hjemmesider, gør klar til møder, er sparringspartner til ejeren, laver store events og alle mulige andre ting, som opstår hen ad vejen.
Hvad siger alt dette om mig? Ja, det er måske lige en anelse for komplekst til at kunne placere mig i en “NU forstår jeg, hvad du er for en”-kasse, alene ved at besvare spørgsmålet hvad laver du så?
Tilpasning
De fleste multipassionerede vil føle sig udfordret, når de bliver spurgt, hvad de arbejder med, eller hvad de laver. Nogle vil målrette deres svar til den, der spørger – ikke ved at lyve, men ved at fokusere på den del, der giver mening i konteksten – og så undlade resten.
Måske fordi de ikke orker at nævne det hele (!), eller måske fordi de har en fornemmelse af, at samtalepartneren vil synes, det er mærkeligt og aldrig vil forstå, hvordan man kan lave så mange ting på samme tid – og være god til dem!
Typer af multipassionerede
Jeg er blevet spurgt, om man godt kan være multipassioneret i ét job.
Svaret er JA (pause – pause), hvis det er det rigtige job!
Der er nemlig forskellige måder at være multipassioneret på:
Nogle dykker ned i ét emne og lærer alt, de kan der – for så at rykke videre. De mennesker kan sagtens have et specialiseret job i en periode, fordi de typisk har én altoverskyggende passion ad gangen.
Andre kan lide at arbejde med mange forskellige opgaver på én gang. De skal helst have jobs med stor variation.
Dette er så komplekst, at Barbara Sher i sin bog Refuse to choose har skrevet om 9 (!) forskellige typer multipassionerede (Scanners).
En anden forfatter, Emilie Wapnick, fokuserer mere på et spektre, hvor du har “Mange ting på samme tid” i den ene ende og “En ting ad gangen” i den anden (fra bogen How to be Everything).
Hvilken ende af spektret er du i? Og matcher dit job og dit liv dig som multipassioneret – lige nu?
Og så et opråb. Måske skulle vi blive bedre til at spørge:
“Hvad optager dig lige nu?”
“Hvad går du ellers og tumler med?”
“Hvad interesserer du dig for – for tiden?”: )
– og så lade jobtitel være jobtitel!
Kærlig hilsen
Lone